Søvnapnø giver risiko for blodprop i hjernen

Nyere forskning viser, at lidelsen obstruktiv søvnapnø er en betydelig risikofaktor for blodprop i hjernen.
Senest opdateret: 19. april kl. 02:45

Tekst: Laura G. Ponsaing, læge, Ph.d.-studerende og Helle K. Iversen, overlæge, dr. med, Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital og Poul Jennum, professor, dr. med, Dansk Center for Søvnmedicin, Klinisk Neurofysiologisk Afdeling, Glostrup Hospital

Ved obstruktiv søvnapnø - i daglig tale kaldet søvnapnø - sker der en aflukning af luftrøret under søvnen, så man ikke kan få luft og derfor vågner kortvarigt. Dette forstyrrer søvnrytmen og medfører typisk, at man er meget træt i dagtimerne og let kan falde i søvn. Ofte vil pårørende også være generet af patientens snorken og vil kunne fortælle om pauser i vejrtrækningen.

En ud af 20 har søvnapnø

Søvnapnø er en sygdom, der rammer over 5 % af befolkningen, især mænd. Lidelsen er således mere almindelig end sukkersyge. Hyppigheden af søvnapnø stiger betydeligt med alderen.

Overvægt, gener og alder har betydning

Ved stigende alder bliver svælgmuskulaturen slappere og ”klapper” derfor lettere sammen under søvnen. Herudover er der andre forhold, der kan disponere til, at man får søvnapnø. Disse omfatter blandt andet overvægt, søvnapnø i familien, forstørrede mandler, visse hormonforstyrrelser (fx for lavt stofskifte), manglende mulighed for at trække vejret gennem næsen og fejludviklinger i ansigtsskelettet.

Overvægtige skal bruge flere kræfter

Hos overvægtige er der flere forhold, der spiller ind. På grund af øget fedtvæv på halsen mindskes svælgets indre diameter, hvor luften skal passere igennem. Desuden skal overvægtige bruge flere kræfter på at trække vejret, især når de ligger ned. Det gælder især folk, der har meget fedt på maven. Hvis man har øget maveomfang, presses dette nemlig delvist op i brysthulen, når man ligger ned, og lungerne har således et mindre areal at udfolde sig på. Når overvægtige således ligger ned, vil de skulle bruge flere kræfter end normalvægtige på at trække vejret. Under søvnen afslappes musklerne, og dermed bruger man ikke så mange kræfter. På denne måde kan overvægtige komme til at trække vejret ”for lidt”, og mange overvægtige føler sig derfor nødsaget til at sidde op og sove.

Dobbelt så høj risiko for blodprop i hjernen

Mange undersøgelser har vist, at søvnapnø giver en stærkt forøget risiko for alvorlige lidelser, som eksempelvis blodpropper i hjerne og hjerte. Faktisk er der forskningsresultater, der viser, at man har en fordoblet risiko for at få blodprop i hjernen, hvis man lider af søvnapnø. Risikoen er størst jo flere aflukninger af luftrøret, der er under søvnen. Den eksakte årsag til øget risiko for blodpropper i hjernen hos patienter med søvnapnø kendes ikke, men ændringer i blodets indhold af ilt og kuldioxid i forbindelse med aflukningerne af luftrøret anses for at være en væsentlig risikofaktor. Hvis man efter blodprop i hjernen, eller på grund af svær åreforkalkning i hals- og hjernepulsårerne har påvirket blodgennemstrømning i hjernen, vil søvnapnø forværre tilstanden.

Hos patienter, der allerede har fået en blodprop i hjernen, er søvnapnø en risikofaktor for at få en ny blodprop. Hos disse patienter kan søvnapnø også være årsagen til vedvarende træthed efter blodproppen.

Kan forstyrre hormoner og psyke

Søvnapnø kan desuden give forstyrrelser i hormonbalancen og psykiske problemer herunder også af social karakter. Den øgede træthed giver mindre psykisk overskud, hvorfor patienterne kan have en større tendens til at fravælge sociale aktiviteter og dermed blive isolerede. Det giver næsten sig selv, at patienter med søvnapnø, der er meget trætte i dagtimerne, er farlige i trafikken, hvor de har en stor risiko for at falde i søvn bag rattet.

Behandling af søvnapnø

Der findes en behandling for lidelsen, hvor patienter under søvn trækker vejret gennem en maske, der er tilsluttet en maskine, der holder luftvejene åbne. Denne behandling kaldes CPAP-behandling (continuous positive airway pressure).

Flere undersøgelser viser, at CPAP-behandling kan nedsætte risikoen for følgelidelser til søvnapnø og dermed også risikoen for for tidlig død. Desuden oplyser størstedelen af søvnapnøpatienter, der behandles med CPAP, at deres livskvalitet er øget efter påbegyndt behandling.

Hvordan ved man, om man har søvnapnø?

Det symptom, der hyppigst giver mistanke om søvnapnø, er snorken afbrudt af pauser i vejrtrækningen. Andre typiske symptomer er træthed i dagtimerne, hvor man eventuelt har følelsen af aldrig at være udhvilet. Desuden kan der forekomme ”søvnanfald” af flere sværhedsgrader. Søvnanfaldene kan således komme, mens man ser fjernsyn eller mere alvorligt, mens man kører bil.

Svær overvægt lokaliseret til maveregionen sammen med nogle af ovennævnte symptomer øger i væsentlig grad sandsynligheden for, at der er tale om søvnapnø.

Ingen diagnose før måling

Ud fra symptomer alene er det dog umuligt med sikkerhed at afgøre, om en person har søvnapnø eller ej. Dette skyldes, at lidelsen defineres på baggrund af symptomer og målinger, der foretages under søvn. Derfor skal man kontakte sin egen læge, hvis man har mistanke om, at man har søvnapnø, for at få en henvisning til videre udredning.

Undersøgelsen for søvnapnø foregår typisk ved, at man fra en søvnklinik låner noget udstyr med hjem, som måler iltmætningen i blodet, vejrtrækningsmønsteret og hjerterytmen, mens man sover. Man sover således hjemme i sin egen seng. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at foretage yderligere målinger under søvnen, og man kan derfor blive nødt til at overnatte på hospitalet.

Alt i alt medfører søvnapnø altså en øget sygelighed men også en øget dødelighed, og udredning for lidelsen er derfor vigtig, da rettidig behandling kan nedsætte risikoen for invalidering og for tidlig død.

Disponerende faktorer

Disse faktorer giver ikke i sig selv søvnapnø, men kan være hovedårsagen, hvis man har udviklet søvnapnø.

  • Overvægt lokaliseret til maveregionen.
  • Høj alder.
  • Nære familiemedlemmer med søvnapnø.
  • Forstørrede mandler.
  • Hormonforstyrrelser (fx for lavt stofskifte).
  • Nedsat vejrtrækning gennem næsen (fx polypper).
  • Fejludviklinger i ansigtsskelettet.

Symptomer på søvnapnø

  • Snorken afbrudt af pauser i vejrtrækningen
  • Søvnighed, følelse af aldrig at være udhvilet om dagen
  • Søvnanfald
  • Natlige toiletbesøg
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Hovedpine
  • Sure opstød
  • Depression