Søvnapnø

Søvnapnø er en risikofaktor for blodprop i hjernen.
Senest opdateret: 10. marts kl. 07:14

Søvnapnø betyder, at vejrtrækningen ophører i kortere eller længere tid, når man sover. Lidelsen sker, fordi luftrøret lukker til under søvnen, så man ikke kan få luft og derfor vågner kortvarigt.

Søvnapnø rammer over 5 % af befolkningen og særligt mænd.

Forstyrrer søvnrytmen

Søvnapnø forstyrrer søvnrytmen og medfører typisk, at man er meget træt i dagtimerne og let kan falde i søvn. Ofte vil pårørende også være generet af patientens snorken og vil kunne fortælle om pauser i vejrtrækningen.

Øget risiko for blodprop i hjernen

Undersøgelser har vist, at søvnapnø øger giver en betydelig risiko for andre lidelser, fx blodprop i hjernen.

Hos mennesker, der har haft en blodprop i hjernen, er søvnapnø en risikofaktor for at få en ny blodprop.

Læs mere

Søvnapnø giver risiko for blodprop i hjernen

Kilde

Obstruktiv søvnapnø-syndrom, Ugeskrift for Læger 2014, 176/11