Medfødt hul i hjertet og apopleksi

En hjertefejl fra fostertilstanden kan senere i livet føre til en blodprop i hjernen.
Senest opdateret: 19. april kl. 02:42

Tekst: Maria Papina, afdelingslæge, Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital

En af de meget hyppige hjertefejl hedder på latin ”persisterende foramen ovale” (PFO). Har man PFO kan det senere betyde, at man får en apopleksi.

I fostertilstanden er der brug for denne passage mellem de to hjerteforkamre, idet blodet iltes i moderkagen og så passerer direkte gennem fostrets hjerte fra det højre til det  venstre forkammer. Denne lille kanal hedder foramen ovale.

Så snart et barn bliver født og selv begynder at trække vejret, ændres blodcirkulationen, og passagen begynder at lukke sig. Passagen er som regel vokset sammen, før man bliver ca. 18 måneder gammel.

Hver femte har PFO

Hos ca. 20 % bliver foramen ovale ikke lukket fuldstændigt, dvs. at der er et lille hul (eller kanal), hvilket medfører, at der kan komme blod fra den højre til venstre hjertehalvdel gennem foramen ovale, specielt når man anstrenger sig, og trykket i bughulen øges.

Dette betyder, at blodpropper fra benene, for eksempel opstået i forbindelse med en flyrejse, kan passere gennem hjertet og op i hjernen i stedet for at blive fanget i lungerne.

Apopleksi som følge af PFO ses oftest i forbindelse med fysisk aktivitet og kan medføre symptomer på apopleksi som lammelser, føle- eller sprogforstyrrelser.

Apopleksi med baggrund i PFO ses oftest hos yngre mennesker, men kan også optræde senere i livet. Man mener, at risikoen for blodprop afhænger af størrelsen af kanalen, og om den er ledsaget af andre uregelmæssigheder.

EKG eller ultralyd

Der findes to forskellige undersøgelser, som kan påvise PFO. Den ene er ekkokardiografi – som giver et meget præcist billede af hjertet ved hjælp af ultralyd.

Den anden mulighed er at foretage en ultralydsundersøgelse af halsens og hjernens kar. Dette kan foretages uden gener, og man kan skanne ind i hjernen ved tindingen, hvor knoglen er tyndest. Ved denne undersøgelse kan man indsprøjte saltvand, der er rystet, til der kommer bobler, i en vene i hånden, og så registrere, at boblerne kommer ind i blodkarrene i hjernen, hvis patienten har PFO.

Ikke alle med PFO får en blodprop

Ca. 30-40 % af yngre patienter (under 60 år) med blodprop i hjernen har ikke nogle risikofaktorer som sukkersyge, forhøjet blodtryk eller rygning. Hos dem ses hyppigere forekomst af PFO - op til 60 %. Hos raske personer findes PFO hos ca. 20 %. Derfor konkluderer man, at PFO har betydning for udvikling af blodpropper. Men man ved endnu ikke, hvor stor betydningen er, fx om der også skal foreligge en udløsende faktor.

Det er absolut ikke alle, der har PFO, der udvikler blodprop i hjernen. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke andre faktorer, der kan bidrage til udvikling af blodpropper. Man ved heller ikke endnu, hvad den bedste behandling er for dem, der fik blodprop og har PFO, selvom der i dag - 2013 - foreligger 3 store undersøgelser med resultater fra lodtrækningsstudier inden for dette område.

Man overvejer, om det er bedst at tilbyde operation (PFO lukkes) eller at behandle med blodpropforebyggende medicin. I fx USA lukker man PFO hos flere patienter end herhjemme, men det er muligt, at det samlet set ikke er en fordel for patienten.