Karmisdannelser kan føre til hjerneblødning

En af de mere sjældne årsager til blødninger i hjernen er misdannelser af blodårerne i hjernen, som oftest er medfødt.
Senest opdateret: 27. august kl. 11:41

Hjerneblødninger forårsages almindeligvis af åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Men medfødte karmisdannelser kan også være årsag til blødning i hjernen.

Der er flere former for misdannelser af blodkarrene:

  • Udposninger på karrene, aneurismer
  • ’Karknuder’, kavernomer
  • Arteriovenøs malformation (AVM)

Udposninger på blodkar

En hjerneblødning kan opstå, hvis en udposning på et blodkar pludselig springer. Sygdommen er mest udbredt blandt ældre, da blodårene generelt udvider sig med alderen og de elastiske egenskaber i årene aftager. 

Risikoen er forhøjet, hvis man samtidig ryger eller har for højt blodtryk. I sjældne tilfælde kan denne form for karmisdannelser være arvelig.

Hvis en udposning springer og forårsager en hjerneblødning, vil det mærkes som en voldsom pludselig hovedpine, som et ’søm i nakken’.

Det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, hvis man oplever symptomer på en hjerneblødning, for at undgå, at der opstår nye blødninger i hjernen.

'Karknuder' og misdannelser

Kavernomer ligner at blodkarrene knuder sig sammen som garnnøgler. Disse sidder på venesiden i hjernens kredsløb med lavt tryk. AVM sidder på overgangen mellem arterie og venetryk i hjernens kredsløb.

Som oftest vil man ikke opleve symptomer på kavernomer/karknuder. Mange opdager derfor aldrig, at de har en misdannelse, eller den findes tilfældigt. De kan dog også medføre hjerneblødning, men oftest i form af en lille mængde blod og forholdsvis milde symptomer.

Epilepsi og migræne med aura, der kan give syns-, føle-, kraft- og taleforstyrrelser, kan også være symptomer på karmisdannelser.

AVM bløder hyppigere end kavernomer og giver ofte mere alvorlige symptomer, når de gør det. Læger vil oftest vælge at fjerne en AVM, der har blødt, men vil være mere tilbageholdende i tilfælde at et kavernom. Man bedømmer risiko for blødning i forhold til risiko ved operation og tager udgangpunkt i røntgenundersøgelser af hjernens kar.

Hvis man ’kun’ har symptomer i form af migræne eller epilepsi, er det ikke sandsynligt at operation bedrer dette.

Læs mere

Rigshospitalet: Udposninger på blodårene

Rigshospitalet: Unormale blodkar

Kilde

Hanne Christensen, Professor i neurologi med særlig fokus på apopleksi, overlæge, dr.med., Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

Om anurisme - hos Hjerteforeningen

 

(Revideret 2018)