Hjernerystelse

25.000 herhjemme får hvert år en hjernerystelse. De fleste kommer sig uden men, men godt hver tiende får langvarige skader.
Senest opdateret: 04. september kl. 10:59

Tekst: Susan Svensson, neuropsykolog og afdelingsleder, og Henriette Henriksen, fysioterapeut, Center for Hjerneskade

En hjernerystelse kan ofte give hovedpine, træthed, svimmelhed,  koncentrations- og hukommelsesproblemer, synsvanskeligheder og overfølsomhed over for støj og lys.

I de fleste tilfælde forsvinder problemerne hurtigt igen, men for 10-15 procent af de ramte er følgerne langvarige og for nogle invaliderende. Følgerne kean gør det svært at passe et arbejde eller studie som tidligere.

Når hjernerystelsen bliver ved

Hos nogle fortsætter symptomerne. Det kalder man Post Commotionelt Syndrom (Hjernerystelse = commotio cerebri).

Ved hjernerystelse kan der opstå skader på nervebanerne og i støttevævet, og de kemiske systemer og blodgennemstrømningen i hjernen kan påvirkes. Forandringerne er ofte ikke synlige ved scanning eller neurologisk undersøgelse.

Ofte er den ramtes intellektuelle funktioner kun lettere påvirket, men følgerne af hjernerystelsen betyder, at de kun kan arbejde i kort tid ad gangen.

Tilbuddene til de ramte er sparsomme. En del/nogle udvikler depression eller angst, og får aldrig den neurofaglige hjælp, der kan få dem tilbage i arbejde eller til uddannelse.

Fysisk aktivitet

I de første dage efter skaden kan det give god mening at hvile sig meget. Hjernen har på dette tidspunkt brug for mere ro. Efter et par dage kan/bør man stille og roligt komme i gang med dagligdags aktiviteter. Det er vigtigt at veksle mellem aktivitet og hvile. Kroppen har brug for bevægelse og hjernen har brug for stimulering for at bedres. Dine symptomer må gerne øges lidt under eller efter aktiviteten, men de skal falde igen i løbet af kortere tid.

Kilder

Consensus Statement on Concussion in Sport, The 5th International Conference on Concussion in Sport, October 2016, Berlin. Poul McCrory et al.

Commotio cerebri og mild traumatisk hjerneskade - er vi enige om, hvad det er? (2017 Best Practice), Februar Malá H & Mogensen J.

Rehabilitation from postconcussion syndrome: Nonpharmacological treatment, Concussion 2012, A. L. Nelson Sheese and T. A. Hammeke

Mild Traumatic Brain Injury (MTBI) and Postconcussion Syndrome (PCS): New Evidence for Diagnosis and Management (2008), Oxford University Press, Michael A. McCrea

Mild traumatic Brain Injury- clinical course and prognostic factors for post concussional disorders (Afhandling 2007) A. Lundin, Karolinska Instituttet, Stockholm.

 

(Revideret 2018)