Samtaleforløb for nye pårørende

Hjernesagen tilbyder et samtaleforløb for nye pårørende til en person med en hjerneskade. I forløbet får du indsigt i, hvorfor og hvordan man ændrer sig efter en skade, og du får konkrete redskaber til at tackle den nye hverdag.
Senest opdateret: 17. januar kl. 03:04

Startdato: 03-11-2018 12:00

Slutdato: 24-08-2019 14:00

Meget kan ændre sig, når ens nærmeste bliver ramt af en blodprop eller blødning i hjernen eller på anden måde får en hjerneskade.

Det kan være svært, når det menneske, vi ellers kender godt, pludselig ændrer personlig karakter.

Webinar7

Nu tager Hjernesagen hul på den svære situation med et nyt netværkskursus for pårørende.

Formålet med dette samtaleforløb er at støtte dig, der netop er blevet pårørende.

I begyndelsen vil du som pårørende ofte rette hele dit fokus på den ramte og den ramtes situation.

Den pårørende er en vigtig ressourceperson for den ramte, som ofte skal udfylde mange roller på én gang.

Som pårørende påvirkes du også af den ændrede hverdag og de fysiske, psykiske og følelsesmæssige forandringer, som den ramte oplever.

Viden og dialog

For at kunne hjælpe den ramte så godt som muligt, vil du i samtaleforløbet få viden om hjernen og opnå redskaber til, hvordan du tackler og håndterer rollen som pårørende.

Ved at styrke dine kompetencer som pårørende, kan du hjælpe den ramte endnu bedre og til at tackle jeres nye fælles situation.

Webinar 2

I dialog med de andre kursusdeltagere snakker vi om de kognitive og følelsesmæssige reaktioner, som du oplever hos den ramte.

Du vil også få mulighed for at tale om, hvordan du selv oplever forandringerne, og hvad de gør ved dig.

Samtaleforløbet varetages af en specialist i klinisk neuropsykologi.

Kurset er målrettet til dig, der er ny pårørende (indenfor de sidste 2 år), der i løbet af tre møder klædes på til den nye hverdag. Du får dermed mulighed for at møde andre, der ligesom dig skal forholde sig til en helt ny situation i samme situation som dig.

PRAKTISK

Du vil indgå i et samtaleforløb med ca. 10 deltagere.

Der afholdes tre samtaleforløb i henholdsvis Aarhus, Odense og København.

Aarhus – 2018

Lørdag den 3. november kl. 12-14
Lørdag den 17. november kl. 12-14
Lørdag den 1. december kl. 12-14

Odense – 2019

Lørdag den 9. februar kl. 12-14
Lørdag den 23. februar kl. 12-14
Lørdag den 9. marts kl. 12-14

København – 2019

Lørdag den 10. august kl. 12-14
Lørdag den 17. august kl. 12-14
Lørdag den 24. august kl. 12-14

Samtaleforløbene vil alle foregå tæt på offentlig transport.

Du vil modtage nærmere information om adresse og oplægsholder, når du tilmelder dig.

Tilmelding

Kurset er gratis. Men der er begrænset antal pladser, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Tilmeld dig derfor hurtigt, hvis du vil være sikker på at få en plads.

Send mail til tilmeld@hjernesagen.dk 
Angiv, hvilket forløb/hvilken by du ønsker at deltage i.