Motion gavner hjernen

Motion gavner hjernen ved at nedsætte blodtrykket og forebygge blodprop eller hjerneblødning.
Senest opdateret: 28. april kl. 01:52

Motion gavner hjernen. Derfor gælder det om at få lidt sved på panden. Motion er alle former for fysisk aktivitet fx at cykle på arbejde eller tage trappen i stedet for elevatoren. Det vigtige er, at man hver dag bruger lidt ekstra kræfter på at bevæge sig.

Når man dyrker motion, falder blodtrykket, og det er vigtigt, fordi forhøjet blodtryk er den væsentligste årsag til blodprop eller blødning i hjernen – apopleksi. Derfor er det godt at kende sit blodtryk. Et normalt blodtryk ligger under 140/90 mmHg.

Hverdagsmotion

Motion behøver ikke at betyde højspændt sportstøj i et fitnesscenter, ekstreme udfordringer eller sjasksved på panden hvert vågent øjeblik. Meget mindre kan gøre det.

Se OL-guldvinder i håndbold Rikke Hørlykke skubbe Hjernesagens ambassadør komiker Sebastian Dorset i gang. Hverdagsmotion kan laves i køkkenet, stuen, eller på gåturen med hunden - så længe pulsen kommer op, kommer blodtrykket ned. Hver tredje voksne dansker har forhøjet blodtryk, og det giver dem en øget risiko for at få en blodprop i hjernen.

Se fire lette hverdagsøvelser

Prøv Hjernerejsen

Velkommen til en rundrejse i hjernen, hvor du skal løse opgaver
undervejs.

 

 Hs Spilleplade Hvid 1000X800px 1

Klik på hjernen for at downloade og printe spillepladen.

Det gode liv sidder i hjernen

"Motion gavner hjernen" er en del af Hjernesagens toårige kampagne ”Det gode liv sidder i hjernen”. Kampagnen skal informere om hjernens betydning for et godt liv og inspirere til, at vi alle passer bedre på vores hjerne. Der er nemlig generelt for lidt fokus på, hvor vigtig hjernen er, og hvor meget den betyder for det liv, vi lever.

Du kan læse mere om kampagnen "Det gode liv sidder i hjernen" her