Flimrer hjertet, er hjernen i fare

Har du en hurtig, uregelmæssig puls? Så kan det være tegn på, at du har hjerteflimmer. Hjerteflimmer øger din risiko for at blive ramt af blodprop i hjernen. Derfor skal du tjekke din puls for at mærke, om den er uregelmæssig. Læs, hvordan du gør her – og vær med i konkurrencen om et pulsur.
Senest opdateret: 04. november kl. 11:51

Hvis du har en hurtig, uregelmæssig puls, får hjertebanken, smerter i brystet eller åndenød, er du måske en af de mere end 100.000 danskere, som har hjerteflimmer. Hjerteflimmer øger din risiko for at blive ramt af blodprop i hjernen – og det er en alvorlig sygdom.

Tjek din puls

Mange, som har hjerteflimmer, får ingen symptomer. Derfor bør du holde øje med din puls og dit blodtryk. Et normalt blodtryk er under 140/90, og din hvilepuls er oftest 60-80 pr. minut.

Du kan mærke din egen (eller andres) flere steder på kropppen fx på håndleddet og på halsen. Den bedste måde at tjekke sin puls på er at bruge sin pegefinger og langefingeren på et af ovennævnte områder. Pulsen – eller frekvensen af hjertets slag (og udvidelsen af pulsårerne) – måles i slag pr. minut.

Se her, hvordan du måler din puls

Vind et pulsur

Hvad kan få din puls til at slå uregelmæssigt?

1) Når du er forelsket    

2) Hjerteflimmer    

3) En løbetur i højt tempo

Det rigtige svar er: Hjerteflimmer

Vi har trukket fem heldige vindere blandt alle dem, som deltog i konkurrencen. Vinderne har fået direkte besked.

Alder har betydning

Jo ældre, vi bliver, jo større er risikoen for at få hjerteflimmer.

4 % af de 65-69-årige kvinder og 5 % af jævnaldrende mænd har hjerteflimmer. Blandt de 80-84-årige gælder det 13 % af kvinderne og 15 % af mændene.

Læs mere om hjerteflimmer her

Det gode liv sidder i hjernen 

"Hjerteflimmer" er en del af Hjernesagens to-årige kampagne ”Det gode liv sidder i hjernen”. Kampagnen skal informere om hjernens betydning for et godt liv og inspirere til, at vi alle passer bedre på vores hjerne. Der er nemlig generelt for lidt fokus på, hvor vigtig hjernen er, og hvor meget den betyder for det liv, vi lever.

Du kan læse mere om kampagnen "Det gode liv sidder i hjernen" her