Socialministerens udspil er skuffende og uambitiøst

I dag udkom den længe ventede og flere gange udskudte evaluering af det specialiserede socialområde. Den var ventet med spænding, for alle er enige om, at noget skal gøres. Desværre er regeringens udspil tynd og uambitiøs læsning, hvor der mangler vilje til at gennemføre de nødvendige økonomiske og strukturelle ændringer. Dermed følger evalueringen desværre i tråd med socialministerens manglende vilje til at forbedre forholdene for borgere med handicap, som Hjernesagen tidligere på måneden rejste kritik af.

Det er mere end to år siden, at processen med at evaluere det specialiserede socialområdet blev sat i gang. Undervejs i processen har Hjernesagen, blandt andre sammen med Danske Handicaporganisationer, siddet med ved bordet. Men selvom vi har en oplevelse af, at vores kritik undervejs er blevet taget alvorligt og lyttet til, så er de løsningsforslag, der præsenteres i den endelige evaluering, ikke tilstrækkelige: De problemer, som præger området, stikker meget dybere end som så.

Ifølge evalueringen skal det eksempelvis fortsat være kommunerne, som har ansvaret for den mest specialiserede del af socialområdet. Altså de mest komplicerede og sjældnest forekommende forløb, som man i langt hovedparten af landets kommuner ikke har kompetencer til at løse tilfredsstillende. Derfor har der i årenes forløb også været rejst berettiget og meget omfattende kritik af netop dette område. Og derfor har vi i Hjernesagen også foreslået, at de mest komplekse rehabiliteringsforløb efter hjerneskade samles i få, regionale centre – og altså løftes ud af kommunerne.

En kludetæppeløsning
I Socialministeriets udspil lægges der op til, at man skal sikre kommunale tilbud af høj kvalitet ved at gennemføre en specialeplanlægning, som vi allerede kender det fra sundhedsområdet. Altså at man i fremtiden eksempelvis vil have et specialeområde for hjerneskaderehabilitering på socialområdet, som man på hospitalerne har fx det neurologiske speciale.

Det er som udgangspunkt en god idé, men det ændrer ikke ved, at der både skal tilføres flere penge til at løse opgaverne – og at strukturen på området skal ændres: At lave en specialeplan fører jo ikke i sig selv til, at man i landets mindre kommuner pludselig får flere medarbejdere med de rette kompetencer – endsige erfaring med at hjælpe borgere med typer af udfordringer, som man måske kun ser et par gange årligt eller endnu sjældnere

I stedet får vi en kludetæppeløsning, hvor der indføres masser af nye specialfunktioner, der skal nedsættes råd og udvalg og indføres kontrollanter. Alt sammen vil blot trække ressourcer ud af et system, som i forvejen er stærkt presset. Og det er meget svært at se, at det skulle resultere i et mærkbart kvalitetsløft for den enkelte borger.

I Hjernesagen mener vi som sagt, at der i stedet er behov for strukturelle ændringer af området. Ikke mindst fordi vi i dag kan se, at der sker betydelige fejl, når det er kommunerne, som har ansvaret for at visitere egne borgere til egne kommunale tilbud.

Brug hjerneskadeområdet som model!
Desuden baserer hele forslaget fra Socialministeriet sig på en lang række anbefalinger til landets kommuner. Fra hjerneskadeområdet ved vi desværre af bitter erfaring, at gode råd og anbefalinger ikke løser noget. Det er simpelthen ikke realistisk at lade dét være omdrejningspunktet for et kvalitetsløft.

Siden 2011 har vi haft helt klare og fagligt velunderbyggede anbefalinger til, hvordan man bedst gennemfører et rehabiliteringsforløb efter hjerneskade. Ikke desto mindre er der meget store forskelle fra kommune til kommune på, hvordan man vælger at følge dem. Hjernesagen appellerer derfor ganske enkelt til, at vi lærer af erfaringerne og erstatter det lille ord ”kan” med det meget mere forpligtigende ”skal”.

Vi håber stadig, at de kommende forhandlinger om en reform af det specialiserede socialområde vil føre til et mere ambitiøst udspil. Og helt konkret foreslår vi, at man udvælger det specialiserede hjerneskadeområdet som det første, der flyttes fra kommunerne til en regional funktion – og bruger erfaringerne herfra til at udvikle en model, der siden kan anvendes på andre områder.