Invitation til høring om den vederlagsfri fysioterapi – Christiansborg, 22. august

03.07.25

Fredag den 22. august kl. 10.00–12.30 afholder vi en høring i Fællessalen på Christiansborg om den vederlagsfri fysioterapi – og vi håber, du har lyst til at deltage.

På høringen præsenterer vi resultaterne fra en ny undersøgelse blandt mere end 4.000 patienter på ordningen samt vores fælles anbefalinger til, hvordan ordningen kan forbedres og indfri sit potentiale.

Du kan også høre eksperter og patienter sætte ord på, hvilken forskel fysioterapien gør i hverdagen – og hvilke udfordringer der i dag står i vejen for, at flere får den behandling, de har behov for.

Bag høringen står:
Parkinsonforeningen, Scleroseforeningen, Hjernesagen, Muskelsvindfonden, CP Danmark, Sjældne Diagnoser, Gigtforeningen, Danske Handicaporganisationer (DH) og Danske Patienter (DP).

Tilmeld dig her

Programmet offentliggøres efter sommerferien – men sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu.