Hjernesagens forskningslegat går til afasi-forskning

Hjernesagens forskningslegat går i 2025 til ph.d.-studerende Sille Nielsen fra Syddansk Universitet og Vejlefjord Rehabilitering. Hun forsker i afasi – et alvorligt sprogligt handicap, som hvert år rammer tusindvis af danskere.

Søndag den 25. maj blev Hjernesagens forskningslegat uddelt i forlængelse af foreningens årlige repræsentantskabsmøde. I år gik legatet på 50.000 kr. til ph.d.-studerende Sille Nielsen fra Syddansk Universitet, som forsker i det mentale helbred hos familier, der er ramt af afasi.

– Det er ære at modtage Hjernesagens forskningslegat, og jeg kommer til at bruge pengene, der følger med til at dække udgifter til en forskningsrejse til Melbourne i Australien. Jeg er nemlig så heldig, at jeg er blevet inviteret til at være en del af et nationalt afasiforskningscenter på La Trobe University. Jeg rejser derned i juli måned og skal være der i tre måneder, siger Sille Nielsen.

En frygtelig lidelse som rammer hele familier
Sille Nielsens forskning er uhyre vigtig for en stor gruppe danskere. Afasi er nemlig en meget udbredt følgelidelse til blandt andet stroke, altså blodprop og blødning i hjernen. Hvert år rammes omkring 12.000 danskere af et stroke, og omkring hver tredje får efterfølgende afasi, hvor man helt eller delvist mister evnen til selv at tale eller forstå andre.

– Afasi er en frygtelig lidelse, som har store konsekvenser og ikke kun rammer den enkelte, men meget ofte for hele familien og netværket omkring. Det er en helt ny livssituation, når et menneske mister evnen til at kommunikere, og derfor er det så utrolig vigtigt med forskning, der har øje for familiens trivsel og mentale helbred. I Hjernesagen er vi derfor virkelig glade for at kunne understøtte Silles arbejde, siger Hjernesagens direktør Anne Hertz.

Stort potentiale i tværfaglig og familieorienteret indsats
Ganske kort efter legatoverrækkelsen pakker Sille Nielsen, som hun selv nævnte ovenfor, kufferterne og drager til Australien. Valget af destination er langt fra tilfældigt, for australierne er generelt meget langt fremme, når det handler om afasi-forskning.

Sille Nielsen skal være en del af et internationalt anerkendt forskningscenter, som er dedikeret til forskning i afasi. Her får hun mulighed for at sparre med nogle meget erfarne forskere, som arbejder med alle facetter af afasi – og skal også selv bidrage med de resultater, hun indtil nu har fundet i sit ph.d.-projekt.

– Indtil nu har jeg blandt andet afdækket, at der er et rigtigt stort potentiale i, at forskellige fagligheder som fx audiologopæder og neuropsykologer arbejder tættere sammen om at udvikle strukturerede tilbud til de berørte familier, siger Sille Nielsen.

Man ved, at mange familier, som har afasi tæt på, er mere udsatte for fx depression og angst. Men det kan være vanskeligt for eksempelvis neuropsykologerne at arbejde med de mentale udfordringer pga. sproglige barrierer. Omvendt kan audiologopæderne, som træner sproget, i nogle tilfælde have svært ved at arbejde med de sproglige udfordringer, fordi de mentale problemer så at sige fylder for meget.

Desuden viser Sille Nielsens afdækning af området herhjemme, at der kun meget sjældent tilbydes en familieorienteret indsats, selvom der er klar evidens for, at afasi faktisk udfordrer hele familien. Derfor er hendes næste skridt i ph.d.-projektet at udvikle en familiebaseret indsats, som er målrettet det mentale helbred. Det gør hun i samarbejde med familier med afasi, repræsentanter fra patientforeninger samt fagpersoner fra det regionale, kommunale og private område.