Hjernesagen og Danske Patienter råber vagt i gevær

Debatindlæg: Da Folketinget sidste år vedtog sundhedsreformen, meldte landets folkevalgte klart ud, at rehabiliteringsindsatser til borgere med hjerneskade fremadrettet skal samles i de fire nye regioner. Aktuelt arbejder embedsværket dog med en model, der ligger meget langt fra politikernes ønsker, skriver Hjernesagens direktør Anne Gotlieb Hertz sammen med direktør i Danske Patienter, Morten Freil i dette debatindlæg, som er publiceret i Altinget den 23. maj 2025.

Da Folketinget sidste år vedtog en ny ambitiøs sundhedsreform, meldte landets folkevalgte politikere klart og klogt ud, at rehabilitering, som tilbydes til nogle af landets mest udsatte borgere, fremadrettet skal samles i de fire nye regioner.

Det vedrører patientgrupper med komplekse behov, som kræver en særlig og specialiseret indsats med de rette faglige kompetencer hos medarbejderne, eksempelvis borgere med hjerneskade efter blodprop, trafikuheld, tumorer, iltmangel med videre.

Opgaveflytningen skal styrke kvaliteten for de patienter, der har behov for mere specialiserede indsatser for eksempel hos borgere med sjældne kræftdiagnoser, kroniske sygdomme i centralnervesystemet og hos børn og unge. 

Ifølge vores oplysninger ser det desværre nu ud til, at den model, man aktuelt arbejder med i embedsværket, ligger overordentligt langt fra det, de folkevalgte ønsker. Eksempelvis lægges der op til, at kun 1.000 af i alt 12-13.000 årlige rehabiliteringsforløb for hjerneskadede flyttes fra kommunerne til regionerne.  

Strider mod central placering i sundhedsreformen

En samlet opgaveløsning er den bedste måde at styrke området på. Det giver en bedre brug af samfundets ressourcer og øger samtidig livskvaliteten for de ramte og deres pårørende.

Når netop hjerneskadeområdet fik en helt speciel placering i sundhedsreformen, skyldes det, at hjerneskaderehabilitering er en vanskelig proces, som kræver specialviden og erfaring.

I 2007 blev rehabiliteringen flyttet fra datidens amter til landets 98 kommuner, og lige siden har kritikken af denne atomisering af området været højlydt og vedholdende.  

Fagpersoner og patientforeninger har sammen peget på, at landets kommuner simpelthen er for små til at opbygge tilstrækkelig ekspertise og sikre udvikling af kvaliteten. At kritikken har hold i virkeligheden, er gentagne gange dokumenteret over årene.  

Omkring 20.000 voksne rammes hvert år af en skade på hjernen for eksempel som følge af stroke, hovedtraumer eller hjernetumorer. Det giver ofte komplekse og invaliderende følgevirkninger som lammelser, afasi, kognitive problemer og adfærdsændringer.

Sundhedsstyrelsen har tidligere beregnet, at mere end halvdelen af dem, der rammes, har behov for en efterfølgende rehabilitering.  

I de seneste 10 år har det været lovbestemt, at alle med behov for rehabilitering skal have en lægeordineret genoptræningsplan ved udskrivelsen, og lægerne skal også vurdere, hvor specialiseret træningen skal være for at have effekt.

Ganske få med hjerneskade, måske hver tiende, kan klare sig med en helt basal træning. Resten skal have forskellige grader af avanceret og specialiseret træning, som kræver specialistviden og stor erfaring.  

Politisk ambition overhøres

I de planer for opgaveflytningen, vi er bekendte med, ser det desværre ud til, at man – stik mod alle anbefalinger – har valgt at vende pyramiden på hovedet ved at foreslå, at kun få forløb fremadrettet sikres en rehabilitering i regionalt regi – for eksempel 1.000 efter erhvervet hjerneskade.  

90 procent efterlades med andre ord på det kommunale niveau. En i forvejen lille patientgruppe splittes yderligere, og den helt afgørende politiske ambition om at sikre kvaliteten og forbedre udviklingen af området overhøres.

Det vil forringe kvaliteten af rehabiliteringen for det helt store flertal og opdele patienterne i et A- og et B-tilbud. Altså øge uligheden på området – stik mod alle andre bestræbelser i alle andre dele af sundhedsvæsnet.  

Det kan umuligt være det, de folkevalgte sidste år stemte for.