Forskning i ulighed på strokeområdet

Hjernesagens samarbejde med TrygFonden om at mindske ulighed i sundhed på strokeområdet omfatter blandt andet to ph.d.-studerende, der har fokus på hver deres del af strokekæden. De er endnu kun i opstarten af deres projekter, men tingene skrider planmæssigt frem – og vi kan forvente de første delresultater til nytår.

De to ph.d.-studerende, Maja Thaarup fra Aalborg Universitet og Olivia Mandal Møller fra Københavns Universitet, som er en del af Hjernesagens samarbejde med TrygFonden om at bekæmpe ulighed på strokeområdet, er begge godt i gang med de første skridt i deres projekter.

I København har Olivia Mandal Møller lavet de første individuelle og gruppeinterviews med både ældre danskere og borgere fra etniske minoritetsgrupper om deres kendskab til symptomer på stroke og risikofaktorer, samt hvordan de vil reagere på akutte symptomer på et stroke. Alt sammen for at undersøge, hvorfor mange i denne målgruppe ikke reagerer på symptomer og kommer i behandling i tide. Senere i projektet skal denne viden danne afsæt for en ny oplysningskampagne om symptomer på et stroke.

– Det går rigtig godt indtil videre. Jeg har været ude i nogle boligsociale områder i København – og mangler stadig at lave flere både fokusgrupper og individuelle interviews, fortæller Olivia, som derfor også har planlagt flere besøg i andre boligsociale områder i Storkøbenhavn.

Resultater til nytår
Den planlagte oplysningskampagne skal rette sig mod etniske minoritetsgrupper, og derfor vil der også være en overvægt af denne del af målgruppen i Olivias interviews. Hun har hidtil overvejende været i kontakt med personer med tyrkisk og pakistansk baggrund, men vil også forsøge at inddrage herboende polakker i sit projekt.

– Der kan være en metodemæssig udfordring i, at jeg indimellem er nødt til at bruge tolk, når jeg laver mine interviews, men den del er også gået godt. Alt i alt vil jeg sige, at det går planmæssigt og som det skal på det her tidspunkt, fortæller Olivia Mandal Møller.

Hun regner med at kunne begynde sine analyser af det indsamlede materiale senere på efteråret og være klar med de første konklusioner, som kommer til at pege ind i designet af den kommende oplysningskampagne, omkring nytår.

Hvad skyldes manglende genoptræningsplaner?
Også i Aalborg er meldingen fra Maja Thaarup, at tingene går planmæssigt. Hende projekt har fokus på ulighed i behandlingen af stroke, og hun skal blandt andet undersøge, hvordan forskellige faktorer som eksempelvis alder, køn og indkomst påvirker strokebehandlingen – både før man bliver indlagt og under indlæggelsen.

Desuden vil hun undersøge, hvilke patienter som bliver udskrevet med en genoptræningsplan – og hvem der ikke gør. For man ved, at en del patienter ikke får en genoptræningsplan med sig hjem, men indtil nu er der ingen viden om, hvad det skyldes – eller om der er nogle særlige faktorer, som medvirker til at øge uligheden på strokeområdet.

– Jeg er lige startet på analysen af denne del af mit ph.d-projekt, hvor jeg undersøger, om der er uligheder i at få en genoptræningsplan – altså om nogen patientgrupper altid får en genoptræningsplan og om andre aldrig gør, fortæller Maja Thaarup.

Spændende og relevante projekter
Hjernesagens projektleder på samarbejdet med TrygFonden om at mindske uligheden på strokeområdet, Charlotte Haase, glæder sig til det videre samarbejde med de to ph.d-studerende – og ikke mindst til at læse med, når de første analyser er klar:

– Det er to meget spændende projekter, som hver især peger ind i nogle store problemområder i det danske sundhedsvæsen. Vi ved, at der er nogle grupper, som kommer senere i behandling end andre, får et dårligere udbytte af behandlingen og bliver udskrevet uden en genoptræningsplan. Men vi ved ikke, hvad det skyldes – og før vi har den viden, kan vi ikke gøre noget for at løse problemet, siger Charlotte og fortsætter:

– På samme måde er vi faktisk helt klar over, at der er personer, fx ældre medborgere, der bor alene – og personer med anden etnisk baggrund end dansk, som vi har meget svært ved at nå ud til med ellers virkelig velfungerende oplysningskampagner, som fx den velkendte Stræk-Snak-Smil-kampagne. Det vil være et stort skridt fremad i forhold til de følger, der er af at komme for sent i behandling, hvis vi faktisk kan få lavet en effektiv oplysningskampagne til de her målgrupper. For vi ved også, at de er i høj risiko for at få et stroke, slutter hun.