Der mangler oplysningsmaterialer på fremmedsprog

I organisationen Diversity Works, der har fokus på minoritetsetniske danskere, er der stor opbakning til initiativet om at udarbejde oplysningsmaterialer om stroke på andre sprog end dansk.

Diversity Works er en organisation, som arbejder for social lighed og lige muligheder for minoritetsetniske danskere i udsatte livspositioner. En af de ting, Diversity Works tilbyder, er et sundhedstjek, hvor borgere med anden etnisk baggrund end dansk kan komme ind og tale med en sygeplejerske, læge eller farmaceut om sin sundhed.

– Der er meget stor efterspørgsel på vores ydelser, og det hænger sammen med, at det kan være svært at benytte sig af det etablerede sundhedsvæsen, hvis man ikke taler dansk, ikke har gået i dansk skole – og i det hele taget ikke kender vores system, forklarer Liselotte Vendelsøe, som er sygeplejerske i Diversity Works.

Et superrelevant initiativ
Liselotte Vendelsøe ser derfor frem til, at Hjernesagen sammen med Dansk Råd for Genoplivning udarbejder oplysningsmateriale om stroke til personer med en anden etniske baggrund end dansk.

– Det er superrelevant med sådan et initiativ. Generelt er det et stort problem, at rigtigt meget oplysningsmateriale fra sundhedsvæsnet ikke findes på andre sprog end dansk. Rigtig mange borgere i det her land har ikke dansk som første sprog, så hvis man skal have den målgruppe med også, er vi bare nødt til at tage hensyn til det og få udarbejdet materialer på andre sprog, siger hun.

Liselotte Vendelsøe advarer dog mod bare at oversætte det eksisterende materiale til andre sprog. Man skal også tænke den kulturelle kontekst ind i arbejdet, forklarer hun:

– Hvis vi tager udgangspunkt i kampagnen med Stræk Snak Smil, som vi alle sammen kender, så baserer den sig på dansk humor – og den skal måske tilpasses. Det er også danske skuespillere, som bærer kampagnen, og det er ikke sikkert, at de fænger i helt samme grad i andre kulturelle sammenhænge. Det betyder meget, at man kan relatere til personen og genkende sig selv i det – ellers overser man måske kampagnen.

Derfor bifalder hun også tanken om at inddrage minoritetsetniske foreninger i processen med at få udarbejdet oplysningsmaterialer til andre etniske grupper:

– Ja, det synes jeg, lyder som den rigtige vej at gå. Det vil være meget fornuftigt at få dem med ombord for at høre deres bud på, hvad der virker. Ellers risikerer man at stå med noget materiale på det rigtige sprog, men som alligevel ikke har nogen effekt, slutter hun.