Danmark har brug for en samlet plan for stroke-området

Hvert år rammes mere end 12.000 danskere af et stroke, som er fællesbetegnelsen for blodpropper og blødninger i hjernen. Sygdommen har enorme omkostninger for både de berørte og for samfundet som helhed – alligevel har vi i Danmark ingen sammenhængende plan for strokeområdet. Det vil Hjernesagen gøre op med og udsender derfor i dag en samlet handleplan til inspiration for landets lovgivere.

Hvert år koster stroke det danske samfund langt over 13 milliarder kroner i form af udgifter til behandling og arbejdsmarkedsrelaterede omkostninger. Det svarer til lige omkring 36 millioner kroner hver eneste dag, og for de ramte og deres pårørende er omkostningerne ligeledes enorme: Stroke er den hyppigste årsag til handicap blandt voksne, det er den sygdom, som kræver flest plejedøgn i sundhedsvæsnet, en af de hyppigste dødsårsager – og i det hele taget en af de mest udbredte folkesygdomme i Danmark.

– Tallene taler for sig selv: Vi har at gøre med en enorm belastning både for dem, der er direkte berørt af sygdommen og for hele samfundet. Når det kommer til økonomien, er der endda mange flere omkostninger forbundet med sygdommen, som man ikke kan beregne. Derfor tænker vi i Hjernesagen også, at det er på tide, at vi i Danmark får en samlet plan for strokeområdet, som man kender det fra andre sygdomsområder, siger Hjernesagens landsformand Jens Bilberg.

Hjernesagen har derfor, i samarbejde med sundhedsøkonomer, ramte og deres pårørende samt de mest fremtrædende eksperter på området, udarbejdet en samlet handleplan for stroke, som udkommer i dag. Planen skal tjene som inspiration for landets lovgivere, og indeholder en lang række konkrete anbefalinger til hele forløbet med stroke.

– Vi har fokus på alt fra forebyggelse over hurtig identifikation og behandling, til rehabiliteringen og livet som strokeramt. Der er nemlig et stort potentiale for både at sænke samfundsudgifterne betydeligt og samtidig øge livskvaliteten for de ramte og deres pårørende, hvis vi øger effekten af forebyggelse, behandling og rehabiliteringen, siger Jens Bilberg.

Særligt fokus på de pårørende
Planen indeholder blandt andet et særligt afsnit om livet som pårørende. For et af særkenderne ved stroke er, at sygdommen meget ofte ændrer hele resten af tilværelsen – ikke kun for den ramte, men for hele familien og netværket omkring. Netop livet som pårørende kan Hjernesagens protektor, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, tale med om, efter hendes mand, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, som bekendt blev ramt af en blodprop i hjernen i sommeren 2020:

– Jeg ved, hvilken omvæltning det er at være pårørende til en strokeramt – både praktisk og følelsesmæssigt. Det er en situation, som kan være svær at forstå, medmindre man selv har stået i den. Derfor er jeg rigtig glad for, at Hjernesagen har valgt at sætte ekstra fokus på netop de pårørende. Naturligvis er den første prioritet at sikre den bedst mulige behandling til den ramte, men vi må ikke overse de mennesker, der står omkring, siger Prinsesse Marie.

Hjernesagens handleplan for stroke skal som nævnt tjene som inspiration for myndighederne i deres arbejde med at lave en samlet plan for strokeområdet i Danmark. Men de enkelte afsnit kan også bruges af regionerne, kommunerne og private leverandører af eksempelvis rehabilitering til at tilrettelægge de bedste og mest effektive forløb for ramte og deres pårørende. Alle anbefalinger i handleplanen bygger således på den nyeste danske og internationale evidens på området.

Find Handleplan for stroke lige her.