Regler og lovgivning

• Hvis du ikke får løn under sygdom, har du ret til at få sygedagpenge fra din arbejdsgiver i den første måned efter din sygemelding. Husk at melde dig syg hurtigst muligt, da du ikke har ret til sygedagpenge, før sygemeldingen sker.
• Du skal have været ansat i mindst 8 uger uden afbrydelse og have arbejdet i minimum 74 timer i alt i denne periode for at få sygedagpenge fra din arbejdsgiver. Hvis du fortsat er syg efter den første måned, har du ret til sygedagpenge fra kommunen.
• Hvis du ikke har ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver, kan du få sygedagpenge fra kommunen, hvis du har været i beskæftigelse i mindst 240 timer i løbet af seneste 26 uger – og var ansat før din første fraværsdag.

Er du selvstændig har du ret til sygedagpenge fra kommunen efter to ugers sygdom. Retten er dog betinget af, at du i væsentligt omfang har drevet selvstændig virksomhed i mindst 6 af de foregående 12 måneder – heraf mindst en måned op til din sygemelding. Har du tegnet en privat sygedagpengeforsikring, er det naturligvis reglerne i denne, som fælder.

Du ansøger om sygedagpenge via NemRefusion.

Hvor længe kan jeg få sygedagpenge?

Du kan få sygedagpenge i op til 22 uger, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Det er dog muligt at få forlænget perioden – det er kommunen, som foretager en vurdering ud fra en række fastsatte bestemmelser:

• Det anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, der kan føre til, at du kan vende tilbage til beskæftigelse på normale vilkår – i det tilfælde vil dine sygedagpenge blive forlænget indtil der er truffet afgørelse om revalidering.
• Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne – sygedagpengene kan forlænges i op til 69 uger.
• Du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering om, at du vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for en periode på 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
• Kommunen har påbegyndt en sag, der skal afklare, om du er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb – i det tilfælde vil dine sygedagpenge blive forlænget, indtil der er truffet afgørelse.
• Du er sygemeldt på grund af en alvorlig, livstruende sygdom.
• Der er rejst en arbejdsskadesag – i det tilfælde vil dine sygedagpenge blive forlænget, indtil der er truffet afgørelse.
• Der er påbegyndt en sag på baggrund af ansøgning om førtidspension – i det tilfælde vil dine sygedagpenge blive forlænget, indtil der er truffet afgørelse.

Gode råd, når du skal tilbage på job:

1. Start i det små og respekter dine begrænsninger. Men vent ikke for længe med at vende tilbage – det kan være med til at gøre din tilbagevenden vanskeligere, både for dig og for din arbejdsplads.
2. At respektere sine begrænsninger handler bl.a. om at være tålmodig og at finde en måde at leve med de nedture og mindre eller større tilbageskridt, der næsten uundgåeligt kommer.
3. Du skal forsøge at være realistisk i dine forventninger til dig selv i forhold til arbejdet. Du kan næppe det samme som før din skade – i hvert fald ikke i samme tempo og ikke i starten af dit forløb. Tal med din arbejdsgiver om, hvordan I kan tilpasse opgaverne og indretningen på arbejdspladsen til din situation. Husk at det er en mulighed at få støtte fra kommunen til at indrette arbejdspladsen.
4. Husk at alle forløb er forskellige, så det du kan reelt ikke sammenligne din situation og med andres – heller ikke selvom de har været gennem samme type skade som dig.

Du kan altid kontakte StrokeLinjens rådgivere for råd og vejledning i forbindelse med din tilbagevenden til arbejdspladsen. Du kan ringe alle hverdage på 34 10 20 30.

Hvis du har fået en funktionsnedsættelse, fx en delvis lammelse eller andet, der har indflydelse på den måde, du kan udføre dit arbejde på, kan du få bevilget hjælp af kommunen. Det kan bl.a. handle om en særlig indretning af din arbejdsplads, personlig assistance eller andet. Du skal tale med Jobcentret i din kommune om dette – og du kan også ringe til StrokeLinjens rådgivere for råd og vejledning på 34 10 20 30.

• Hvis din arbejdsevne er nedsat i en grad, så du ikke er i stand til at få job på almindelige vilkår, så kan du være berettiget til fleksjob. Det er en ordning, hvor kommunen udbetaler et tilskud til din løn, som kompenserer arbejdsgiveren for den nedsatte arbejdsevne.
• Du skal være under 65 år for at blive ansat i et fleksjob, og man aftaler nødvendige skånehensyn individuelt. Det kan fx være nedsat arbejdstid, nedsat tempo, behov for pauser i løbet af arbejdsdagen, behov for fravær i forbindelse med genoptræning og meget andet.
• Det er kommunen, som vurderer, om du er berettiget til et fleksjob, ligesom det også er kommunen, som godkender en aftale med arbejdsgiveren og yder tilskud til din aflønning. Du kan få meget mere at vide om fleksjob og dine muligheder hos StrokeLinjens rådgivere på 34 10 20 30.

Som studerende eller elev på en uddannelse kan du få støtte og hjælp til at gennemføre uddannelse, hvis du er ramt af en funktionsnedsættelse. Det kaldes socialpædagogisk støtte, og der er muligheder for at få forskellige former for støtte – afhængig af den konkrete funktionsnedsættelse. Du kan læse mere om mulighederne for støtte og hjælp på Undervisningsministeriets hjemmeside

Har du en varig funktionsnedsættelse, som gør dig ude af stand til at varetage et studiejob, kan søge om at få et handicaptillæg til din SU. Det er også muligt at få handicaptillæg som en midlertidig ordning. Det er også muligt at få tildelt flere SU-klip, hvis du er blevet forsinket i din uddannelse på grund af din sygdom. Læs mere på su.dk eller kontakt StrokeLinjens rådgivere for råd og vejledning på 34 10 20 30.

Få råd og vejledning til hvordan du klager

Du kan altid kontakte StrokeLinjen og få råd og vejledning til din klagesag, på tlf. 34 10 20 30.

Hvem kan jeg klage til eller søge erstatning hos?

Ankestyrelsen

Styrelsen for Patientklager

Patienterstatningen

Klagenævn for specialundervisning

Styrelsen for Patientsikkerhed

Borgerrådgiver

I lidt under halvdelen af landets kommuner har de en borgerrådgiver, som du kan gå til, hvis du oplever, at din sag ikke bliver behandlet på en ordentlig måde eller hvis dialogen med kommunen er dårlig eller hvis du oplever ikke at få den rette råd og vejledning, som du efterspørger.