Hjælp til børn og unge, der er i familie med et menneske, som har fået en hjerneskadet
Hjernesagen i Horsens og Hedensted kommuner tilbyder børn og unge (8-17 år) et kursus, hvor de får hjælp til at forstå, hvorfor mor/far eller bedstemor/-far ikke er, som de var før de fik en hjerneskade.
Kurserne er gratis.
Der gennemføres 2 kurser med 6-8 børn/unge i hver gruppe i 2025.
Første kursus i marts og april 2025.
I grupperne får barnet / den unge et fællesskab, hvor de kan:
- Tale åbent om at være barn/ung og pårørende samt de udfordringer der følger med
- Spejle sig i andre børn/unge i samme situation og dele viden og erfaringer
- Dele sine tanker og følelser med ligestillede
- Få relevant viden i om at få og leve med en hjerneskade
- Tale, hygge, lave mad og spise sammen andre i uformelle rammer, som er samme situation
Gruppen mødes 6 gange i 2 ½ time med en ca. uges mellemrum og ledes af pædagog/familieterapeut Sarah Kjær. www.sarahkjaer.dk
Børnene og de unge mødes i en tryg og genkendelig ramme, hvor de taler om forskellige temaer, der kan fylde hos dem, der er pårørende til familiemedlemmer med en hjerneskade.
Gruppen indledes med en telefonisk samtale, hvor familien spørges til hvordan de i deres familie er ramt af en hjerneskade, hvordan barnet/den unge har det, og hvilke ønsker der er til aktiviteterne i gruppen. Under denne samtale informeres der også om, hvordan barnet / den unge kan støttes under forløbet.
Før og efter afholdes en forældreaften, hvor der informeres om de temaer der vil blive / har været arbejdet med i gruppen og hvad man som forældre og bedsteforældre kan gøre for at støtte barnet / den unge efter gruppens afslutning.
Program forår 2025
- marts kl. 16.30 – 18.00.
Møde med forældre, gennemgang af forløbet
- 19. og 26. marts, 9. og 23. april kl. 16.30 – 19.00
Møder i børnegruppen
- april kl. 16.30 – 18.00
Møde med forældrene, evaluering
Alle møder og aktivitet gennemføres på:
CAUL
Nørrebrogade 38A, 8700 Horsens
Tilmelding snarest muligt – senest 28. februar.
Yderligere informationer og tilmelding:
Christian Haldrup
Mobil: 5118 3734
Mail: chha@hjernesagen.dk
Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte mig.
Tilbagemeldinger fra børnekurser i 2024
Hej Sarah
Du får lige en hilsen fra vores dreng X og familien. Det er utroligt, så meget det har rykket på hans bevidsthed. Han siger fra, når der er noget han ikke har lyst til og er blevet meget tydelig i hans sprog, siden han startede i forløbet hos dig. Det kan vi ikke takke dig nok for. Han var meget glad for at gå i gruppen og virkede i høj grad motiveret. Et ønske herfra kunne være, at forløbet var bare 2 uger længere. Jeg ved godt, at han var fraværende en enkelt gang grundet en ferie, men de skridt han har taget, er ganske enkelt outstanding. Jeg håber I vil fortsætte med at tilbyde de her sessions. Jeg tror, at det er noget der rykker noget.
Mvh X Far
Vores datter Y er SÅ glad for at komme i gruppen og er allerede lidt ked af det over det snart er slut. Vi ser en pige som rykker sig udviklingsmæssigt herhjemme – både i adfærd men også kommunikativt.
Så tak🌟
Vh Y Mor
Årsagen er hjerteskærende:
8-årig Hadsten-pige gav dronningen blomster
For to år siden blev Johanne Annebelle Serup Søgaards far ramt af en
hjerneblødning. Den i dag 8-årige pige finder støtte i Hjernesagens nye
pårørendegruppe for børn, og derfor var hun udvalgt til at overrække
blomster til dronningen ved Hjernesagens jubilæum.
Otteårig skal bede sin far om kram, efter familiens liv blev forandret | TV SYD
Dronning Mary kommer til Vejle | TV SYD
Hjernesagen Horsens og Hedensted kommuner er glade for at kunne hjælpe børn og deres familier.