Interview med Prins Joachim og Prinsesse Marie

Blodprop

En blodprop i hjernen stopper tilførslen af blod til en del af hjernen.

Med blodet kommer der ilt og næringsstoffer til hjernecellerne. Det er det, hjernecellerne lever af. Derfor dør hjernecellerne i det område, der ikke får blodtilførsel.

Hjerneblødning

Ved en hjerneblødning går der hul på en blodåre, og der dannes en blodansamling.

Der, hvor blodansamlingen dannes, dør hjernecellerne.

Med behandling kan omfanget af en hjerneskade begrænses, og patienten kan få mindsket eller i heldigste fald undgå efterfølgende men. Jo tidligere, behandlingen begynder, des bedre virker den.

Det er altafgørende for en person med blodprop i hjernen at få behandling hurtigst muligt. Ring derfor straks 1-1-2 ved mistanke om stroke!

Trombolyse

En blodprop i hjernen kan opløses med trombolyse, hvis man bliver behandlet inden for fire og en halv time efter, at symptomerne har vist sig. Det sker ved hjælp af blodpropopløsende medicin, der gives direkte i en blodåre. Ved en vellykket trombolysebehandling opløses proppen, så der igen er passage for blodet.

Trombektomi

Hvis blodproppen sidder i et stort kar i hjernen, er det ikke altid, at den kan opløses med medicin. Fjernelse af proppen foregår i stedet hurtigere og mere sikkert med et kateter. Kateteret indføres i arterien i lysken og føres til hjernen. Dette indgreb kaldes trombektomi.

Minder om ballonudvidelse

Inden for de seneste år er en række kateterbaserede teknikker blevet introduceret. De kan fjerne blodpropper fra hjernens arterier og genetablere blodtilførslen til hjernen, så apopleksisymptomerne mindskes.
Et kateter indføres i arterien i lysken og op gennem legemspulsåren til hjernens arterier. Gennem det tynde kateter kan andre instrumenter indføres, og blodproppen kan fjernes. Igennem et kateter kan en selvudvidende stent fremføres. Dette er et rør, hvor blodproppen fanges i rørets væg. Herefter trækkes stenten ud igen med blodproppen indlejret i væggen. Et andet kateter fungerer som et sugerør, hvor blodproppen suges ud eller suges fast i kateteret, hvorefter det trækkes ud.

I 2019 vedtog Dansk Selskab for Apopleksi, Dansk Apopleksiregister, Dansk Stroke Center og Dansk Råd for Genoplivning i forbindelse med lancering af symptomkampagen Red Hjernen (Stræk-Snak-Smil) at anbefale, at ordet stroke fremadrettet bliver brugt som den samlede betegnelse for blødninger og blodpropper i hjernen.

Valget af fællesbetegnelsen stroke blev taget på baggrund af en faglig vurdering af, at det at enes om systematisk at anvende et fælles ord ville understøtte en mere sikker og entydig kommunikation og dermed understøtte patientsikkerheden.

Baggrunden for at tage denne beslutning skal bl.a. findes i det forhold, at der gennem flere år har manglet konsensus om, hvilket ord man brugte, når man talte om blødning og blodprop i hjernen. Læger og sundhedspersonale i Danmark har hidtil oftest anvendt fællesbetegnelsen apopleksi, og i internationale faglige fora har begrebet stroke været anvendt. I pressen har det mest udbredte været at tale om enten apopleksi eller slagtilfælde. I Hjernesagen har vi hidtil hovedsageligt anvendt ordet apopleksi.

Læs hele baggrunden for brug af ordet stroke her

Stroke viser sig typisk ved en eller flere af følgende symptomer:

• Lammelser i den ene side af krop eller ansigt
• Sprogforstyrrelse – fx problemer med at finde ord
• Koordinations- og balanceproblemer
• Hovedpine
• Udfald af en halvdel af synsfeltet
• Svimmelhed ledsaget af andre symptomer, fx koordinationsbesvær

Symptomer på stroke afhænger af, hvilke områder i hjernen der bliver ramt og i hvor alvorlig grad.

Ring 1-1-2: Det er livsvigtigt at reagere med det samme

Hvis man oplever symptomer på stroke, er det livsvigtigt at reagere med det samme og ringe 1-1-2. Jo hurtigere den ramte kommer i behandling, jo bedre. Det kan koste livet eller give voldsomme handicap, hvis man fx ser tiden an eller sover på det.

Læs mere om symptomer og følgevirkninger her