Få læst tekst op
Forstør tekst
Primær forebyggelse
Af: professor, overlæge, dr. med. Hanne Christensen, ph.d., afdelingslæge Lasse Willers og ph.d., afdelingslæge Louisa Christensen
Aktuel viden på området
Primær forebyggelse omfatter såvel individuelle tiltag med henblik på at fremme en sund livsstil, for eksempel rygeophør og reduceret alkoholindtag, sund kost og fysisk aktivitet, men også tiltag på samfundsniveau for eksempel reduktion i luftforurening og forbedring af socioøkonomiske og uddannelsesmæssige forhold.
Identifikation af risikofaktorer hos enkelte individer er forudsætningen for en målrettet intervention på individniveau.
Der foreligger kendte risikofaktorer, som er ansvarlige for langt hovedparten af tilfælde af stroke, gældende alle aldersgrupper, køn og etnicitet. Disse risikofaktorer omfatter forhøjet blodtryk, rygning, forhøjet kolesterol, usund kost, fysisk inaktivitet, overvægt, diabetes mellitus, hjertesygdom, overforbrug af alkohol samt psykosociale faktorer. Hypertension og rygning er de to faktorer, der bidrager mest til risiko for stroke.
Der foreligger meget stærk evidens for, at behandling af kardiovaskulære risikofaktorer reducerer risiko for stroke, men dette er i langt mindre grad dokumenteret hos personer som ikke tidligere er ramt af stroke, end hos personer der har haft stroke.
Der er ligeledes ganske god evidens for at risikofaktormodifikation mht. primær forebyggelse har effekt hos personer i alderen 40-75 år. Uden for dette aldersspænd er vores viden mere usikker. Det er vigtigt at være opmærksom på at der fortsat ingen dokumentation er, for om hvorvidt der er effekt af tiltag såsom forebyggende helbredsundersøgelser ift. fremtidig risiko for at få blodprop eller blødning i hjernen eller anden karsygdom. Denne manglende effekt er påvist i et større antal studier.
Studierne understøtter en tilgang med fokus på risikoindivider – opportunistisk screening – frem for en bred screening.
Samfundsinterventioner kan omfatte tiltag, der gør rygning og overforbrug af alkohol vanskeligere f.eks. gennem at øge priser eller indføre forbud mod denne adfærd i bestemte sammenhænge. Det kan også omfatte at bygge cykelstier og forbedre offentlig transport mhp. at øge den fysiske aktivitet og besværliggøre bilkørsel. Hvad angår kost kan initiativer omfatte at forbedre kost der tilbydes i offentlige sammenhænge, restriktioner på mængden af anvendt salt og sukker i forarbejdede fødevarer eller oplysende kampagner. Reduktion af f.eks. luftforurening kræver offentlige tiltag.
Der er således behov for et konsistent og konstruktivt samarbejde mellem sundhedsprofessionelle i alle sektorer såvel som relevante myndigheder for at opnå en målrettet indsats. Herudover vil dette kræve en politisk enighed.
Status i Danmark
Set i en international sammenhæng er der generelt favorable socioøkonomiske forhold i Danmark og et højt uddannelsesniveau.
Der foreligger interventioner mod f.eks. luftforurening men også danske studier har påvist geografiske sammenhænge mellem niveau af f.eks. luftforurening og forekomst af stroke.
Der foreligger en række begrænsninger af rygning i det offentlige rum, men frekvens af rygning er fortsat forholdsvis høj i Danmark og selv med de nylige stigninger i tobakspriser er tobak relativt billigt. Alkoholforbrug er højt i Danmark og ligeledes er alkohol relateret sygdomme.
Der foreligger kampagner og generelle vejledninger til reduktion af alkoholforbrug men ikke interventioner som f.eks. en mindstepris på en genstand eller begrænsninger/forbud mod at drikke i det offentlige rum udenfor beværtninger. Der foreligger aldersbegrænsninger ift. køb af alkohol, men disse er relativt lempelige ift. mange andre lande.
Der foreligger ikke systematiske screeningstilbud, primært er der tale om opportunistisk screening som varetages via praktiserende læger, men en intensiveret tilgang må anses for nødvendig set i lyset af den stigende byrde af livstilssygedomme.
Der foreligger kampagner ift. kost og fysisk aktivitet og der er foreligger en række initiativer mhp. at fremme brug offentlig transport og udbygning af cykelstier.
Der eksisterer en række forskellige idrætsaktiviteter som f.eks. løbsarrangementer også i relation til arbejdspladser, de har uden tvivl en ikke ubetydelig effekt ifht. at øge den fysiske aktivitet.
Der foreligger ingen national plan for primær profylakse ift. blodprop og blødning i hjernen specifikt ej heller initiativer ift. screening af højrisikogruppe.
Behov for yderligere viden og forskning
Der er behov for yderligere viden og forskning ift. identifikation og screening af højrisiko grupper i Danmark
Der er behov for undersøgelser af mulig effekt af apps til adfærdsændringer, fx med hensyn til fysisk aktivitet.
Der er behov for yderligere viden om samfundsinterventioner primært med henblik på forebyggelse
Mål for 2030
Implementering af en national strategi for multisektorielle folkesundhedsinterventioner der fremmer en sund livsstil, reducerer miljømæssige socioøkonomiske og uddannelsesmæssige faktorer der øger risiko for stroke.
Etablering af et evidensbaseret screenings- og behandlingsprogram for strokerelaterede risikofaktorer.
Adgang til relevant primær profylakse baseret på personlig risikovurdering
Således at 80 % af personer med hypertension opnår blodtrykskontrol.
Referencer:
Feigin VL, Mensah GA, Norving B et al.; Atlas of the Global Burden of Stroke (1990–2013): the GBD 2013 Study, Neuroepidemiology 2015; 45:230–236
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7755038/
Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende nationale screeningsprogrammer
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS
– en analyse af patientperspektivet
Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter 2006; 6 (7)
Det Etiske Råd.Screening – en redegørelse, 1999.
Lauritzen T, Leboeuf-Yde C, Lunde IM, Nielsen KD. Ebeltoft project: baseline data from a five-year randomized, controlled,prospective health promotion study in a Danish population. Br J Gen Pract 1995; 45 (399):542-547.
Engberg M, Christensen B, Karlsmose B, Lous J, Lauritzen T.General health screenings to improve cardiovascular riskprofiles: A randomized controlled trial in general practice with 5-year follow-up. J Fam Pract 2002; 51 (6):546-552.
Andersen ZJ, Olsen TS, Andersen KK, Loft S, Ketzel M, Raaschou-Nielsen O . Association between short-term exposure to ultrafine particles and hospital admissions for stroke in Copenhagen, Denmark .Eur Heart J . 2010;31(16):2034-2040 .
Andersen ZJ, Kristiansen LC, Andersen KK, et al. Stroke and long-term exposure to outdoor air pollution from nitrogen dioxide: A cohort study .Stroke . 2012;43(2):320-325 .
Sørensen M, Lühdorf P, Ketzel M, et al. Combined effects of road traffic noise and ambient air pollution in relation to risk for stroke? Environ Res . 2014;133:49-55