Behandling

Af: professor, overlæge, dr. med. Christina Kruse og apopleksiansvarlig overlæge, dr.med. samt formand for Dansk Stroke Selskab Helle Iversen

Aktuel viden på området

Tidlig identifikation af stroke symptomer og hurtig kontakt til præhospitalsenheden via 1-1-2 sikrer den hurtigste adgang til evaluering af symptomer, CT/MR skanning og beslutning om optimal behandling, herunder revaskulariserende behandling (trombolyse/trombektomi).

Ved symptomdebut indenfor 4,5 timer eller hvis patienten er vågnet med symptomer kan patienten være kandidat til trombolyse behandling, afhængig af bl.a. symptom sværhedsgrad, vævspåvirkning ved akut CT/MR skanning.  Ved svære symptomer og tegn på storkars okklusion kan patienten være kandidat til trombektomi med mekanisk fjernelse af blodprop op til 24 timer efter debut.  Hvis patienten har fået en intracerebral blødning skal blødningsreverterende behandling og blodtrykskontrol opnås hurtigst muligt og helst indenfor 2 timer fra debut for at forebygge fatalt forløb.

Hurtig afklaring af om patientens symptomer skyldes iskæmisk læsion eller blødning er essentiel for korrekt behandling og optimalt patient outcome. Der er et nationalt mål om at >90 % af alle patienter mistænkt for stroke skal skannes indenfor 6 timer fra ankomst på hospital.

Patienter som ikke er kandidater til revaskulariserende behandling skal have iværksat blodpropshæmmende (antitrombotisk  bolus behandling indenfor 4 timer efter CT/MR skanning er foretaget, samt efterfølgende iværksættes antitrombotisk eller antikoagulerende forebyggende behandling.  Tidlig behandling er vigtig for at reducere risikoen for tidlig restroke, som kan være op til 15 % indenfor den første uge efter primært stroke.

Der er evidens for at akut strokebehandling bør varetages af akut stroke afsnit for at reducere dødeligheden og opnå bedst funktionelt outcome (selvstændigt liv) for patienterne. Dedikerede stroke afsnit med specialuddannet tværfagligt personale oplært i varetagelse af observationer, forebyggende tiltag og tidlig rehabilitering er essentiel for at optimere patient outcome. Tidlig evaluering af synkefunktion, blærefunktion, ernæringsstatus, tidlig blodtryk og blodsukker kontrol, tidlig mobilisering og rehabilitering foretaget på dedikerede stroke afsnit øger overlevelsen.

Fokus på inddragelse af patient og pårørende i egen behandlingsmål og rehabilitering ved etablering af tiltag som den tværfaglige Den Inddragende Stuegang (DIS) øger patienttilfredshed og compliance under indlæggelse og ved rehabilitering efter udskrivelse.

Status i Danmark

I 2020 opnåede 24% (nationalt mål >25%) af alle stroke patienter at få revaskulariserende behandling heraf opnår 4% trombektomi behandling. I alt blev 88% (nationalt mål >90 %) af alle stroke patienter indlagt på et strokeafsnit på selve indlæggelsesdagen

Behov for yderligere viden og forskning

Der er stort behov for at lære befolkningen om stroke symptomer, og ikke mindst at der skal handles akut på pludselige symptomer ved at kontakte 1-1-2. Der er behov for fokus på hurtig stroke evaluering, med optimal skanningsmodalitet, hurtig beskrivelse og hurtig behandling.

Der er behov for forskningsbaseret værktøj til hurtig identifikation af patienter som kan modtage revaskulariserende behandling, samt viden om hvordan triagering til korrekt behandlingssted kan optimeres. Desuden skal betydningen af specialiseret modtagelse med tværfagligt stroke team afdækkes i større grad end tidligere og om yderligere tidlig tværfaglig intervention kan øge overlevelse og funktionelt outcome.