POC4Triage logo

POC4Triage

POC4Triage er et nyt forskningsprojekt, der har til formål at levere endnu hurtig og præcis diagnostik allerede i ambulancen.

Hvert minut tæller, når nogen får et stroke. Alligevel mister nogle patienter i Europa dyrebar tid, fordi de bliver kørt til et hospital, der ikke kan levere den specialiserede behandling, man har brug for.

Det EU-finansierede forskningsprojekt POC4Triage vil bidrage til at ændre dette. En række førende europæiske hospitaler og forskere er derfor gået sammen om at udvikle fire bærbare, kunstig intelligensbaserede enheder, der understøtter en hurtigere og mere præcis akut diagnostik.

En af disse enheder kaldes en Strokepointer™, som er udviklet af i Holland af Amsterdam AMC og Trianect BV.  Enheden kan allerede i ambulancen registrere et større stroke på under tre minutter ved at analysere hjerneaktivitet og bruge kunstig intelligens. Under POC4Triage-projektet udvikles også et nyt engangs-EEG-plaster, der kan måle uregelmæssigheder i hjernens elektriske aktivitet. Plastret placeres på panden, lige under hårgrænsen, og resultatet af målingen kan bidrage til en mere præcis og hurtig diagnostik.

I løbet af de næste to år vil plasteret blive testet og valideret på tværs af flere europæiske hospitaler og ambulancetjenester. På sigt er det målet, at alle ambulancer i Europa udstyres med denne teknologi.

POC4Triage-projektet inkluderer også tre yderligere enheder:

  • Et diagnose- og overvågningsplaster til at forudsige, om man er i risiko for at udvikle hjerte- og lungesygdomme.
  • En fNIRS-enhed, det vil sige et apparat, der ved hjælp af en form for infrarødt lys (nær-infrarød spektroskopi) kan måle hjernens blodgennemstrømning og dermed bidrage til at stille strokediagnosen.
  • En håndholdt metode til at analysere blodprøver til at differentiere mellem forskellige typer af stroke.

Alle de forskellige undersøgelsesteknologier vil blive forbundet via en elektronisk ‘Device Hospital Connectivity Platform’, som sikrer, at alle vigtige data når hospitalsteamene øjeblikkeligt, så de kan træffe hurtigere beslutninger om den videre behandling.

  • Tid er hjerne. POC4Triage-projektet vil give ambulancepersonale og læger forbedrede værktøjer til at træffe hurtigere og mere præcise behandlingsbeslutninger, udtaler SAFEs generaldirektør, Arlene Wilkie og fortsætter:
  • Denne teknologi repræsenterer et vigtigt skridt i retning af at forbedre akut strokebehandling i hele Europa.

Se den nye video med forskere fra Amsterdam UMC og Trianect BV