Hjernesagen tilbyder en række foredrag, som I kan booke til jeres arrangementer. Foredragene er relevante for alle berørt af hjerneskade – både ramte og pårørende – og kan være med til at styrke fællesskabet og tiltrække nye medlemmer.
Foredragene kan afholdes alene eller i samarbejde med andre lokalforeninger i området. Vi samler løbende idéer og oplæg, som I kan finde her på hjemmesiden.
Booking: Kontakt Nicole på nicole@hjernesagen.dk eller telefon 48 88 31 21 – så hjælper hun jer videre.
Har I brug for et fagligt foredrag?
Som lokalforening er I altid velkomne til at kontakte Nicole, hvis I har ønsker om et fagligt foredrag. Vi har en liste med dygtige oplægsholdere, som vi samarbejder med, og hjælper gerne med at finde det rette match til jeres arrangement.
Kender I selv til et foredrag eller en oplægsholder, I har haft god erfaring med – og som I tænker kunne være relevant for andre lokalforeninger – så send endelig informationen til Nicole. Vi deler gerne inspiration på tværs.