Til dig der vil være IT-frivillig

Hjernesagen søger engagerede IT-frivillige til at hjælpe mennesker, som er blevet ramt af en blodprop eller blødning i hjernen. Som IT-frivillig vil du spille en vigtig rolle ved at støtte vores medlemmer i at navigere i det offentlige samfunds digitale løsninger.

Mange af vores medlemmer oplever efter en stroke, at få både kognitive vanskeligheder fx.svært ved at huske, bevare overblikket m.v. og kommunikative vanskeligheder fx. svært ved at skrive, læse, tale og forstå. Det kan gøre det  svært at navigere i et offentlig digitalt samfund, og netop her kan du, som IT-frivillig, gøre en vigtig forskel.

Om jobbet som IT-frivillig

  • Guide i brugen af f.eks. MitID, Sundhed.dk og andre offentlige digitale platforme.
  • Tålmodigt hjælpe med at skabe struktur og overblik.
  • Støtte og vejlede, så den ramte gradvist bliver mere selvhjulpen.
  • Som frivillig kan du hjælpe på flere måder – enten på det lokale bibliotek, i en IT-café hos en af vores lokalforeninger, hjemme hos den ramte eller online via Teams.”
  • Hjernesagen vil gerne beskytte vores medlemmer som pga. af kognitive eller kommunikative udfordringer, kan være sårbare overfor misbrug eller udnyttelse. Derfor indhenter vi straffeattest som sikrer, at de frivillige er troværdige og har en ren straffeattest.

Vi leder efter frivillige, der

  • Møder andre med empati og tålmodighed
  • Har grundlæggende IT-færdigheder
  • Kender til offentlige digitale platforme som Borger.dk, MitID og Sundhed.dk
  • Motiveres af at hjælpe andre

Hjernesagen tilbyder:

  • Et seks-ugers gratis online introduktionsforløb, der består af 6 moduler á ca. 1 times varighed. Vi forventer opstart i efteråret 2025. Forløbet består blandt andet af undervisning i samtaleunderstøttelse for personer med sproglige udfordringer, håndtering af etiske dilemmaer, tavshedspligt, online sikkerhed mv.
  • Undervisning i relevant vejledningsmateriale og kompetenceudvikling så du føler dig godt rustet til opgaven.
  • Guidelines til værktøjskasse med relevante online portaler, så du nemt kan finde den hjælp, du har brug for.
  • Netværk af IT-frivillige, der giver løbende mulighed for erfaringsudveksling, inspiration og sparring. Du vil komme i en gruppe med 4-5 andre IT-frivillige.
  • Muligheden for at deltage i en inspirerende Vidensdag i 2026

Vær opmærksom på, at du ikke kan blive IT-frivillig for Hjernesagen før du har gennemgået et introduktionsforløbet og du skal være villig til at deltage i erfaringsudveksling, sparring og inspirationsdeling i din gruppe.

Vil du være med?

Hvordan behandler vi dine oplysninger

Læs mere om, hvordan vi passer på dine oplysninger i Hjernesagen

Ved din  tilmelding skal du give samtykke til at du har læst og forstået Hjernesagens fortrolighedspolitik i dette projekt – læs nedenfor.

Behandling af din persondata

I projektperioden vil dine oplysninger noteres på en liste i Hjernesagens journaliseringssystem.

Vi deler ikke dine oplysninger med andre, medmindre du har givet samtykke til det.

Når du er IT-frivillig

Hvis du vælger at blive IT-frivillig i Hjernesagen, vil du skulle underskrive en tavshedserklæring samt give samtykke til at Hjernesagen deler dine oplysninger med IT-frivillige i den IT-frivillighedsgruppe.

Hjernesagen vil stille en hjernesagsmail til rådighed, hvorfra du kan skrive med evt. bruger af din hjælp samt have kommunikationen med Hjernesagen.

Du vælger selv, om du vil videregive dine telefonoplysninger til evt. brugere. Hjernesagen kommer ikke til at dele dine private oplysninger til brugere.

Du vil i forbindelse med projektet skulle aflevere en straffeattest, som vil blive opbevaret i Hjernesagens journaliseringssystem.

Når du ikke længere er frivillig

Du kan til enhver tid tilbagetrække dit samtykke for behandling af dine personlige oplysninger i Hjernesagen.

Når du stopper som IT-frivillig, vil vi opbevare dine oplysninger i op til 3 måneder for at have mulighed for at afslutte din indsats på en ordentlig måde.

Læs om Hjernesagens privatlivs- og cookiepolitik her.

Når du har udfyldt formularen nedenfor, så vær opmærksom på, at du først er vil blive registreret som kommende IT-frivillig, når vi har haft en samtale med dig, hvor vi begge er enige om, at tilmelde dig onlineforløbet til IT-frivillig i Hjernesagen.

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)