Rygning øger risikoen for apopleksi

Tobak er en af de vigtigste årsager til, at en persons risiko for at blive ramt af apopleksi stiger. Risikoen for apopleksi bliver tre gange højere, hvis man ryger, og endnu højere, hvis man er storryger.
Senest opdateret: 08. marts kl. 08:19

Foto: Colourbox

Tekst: Hanne Christensen, overlæge, neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital

En lang række studier har vist, at rygning gør sandsynligheden for at blive ramt af apopleksi større. Dette er langt overvejende befolkningsstudier, hvor mange tusinde personer har gennemgået en helbredsundersøgelse og oplyst om livsstil, herunder rygning, hvorefter de er blevet fulgt over årtier. Det har gjort det muligt at se den tydelige sammenhæng mellem livsstil og sygdom. Denne stærke sammenhæng findes først og fremmest for blodpropper i hjernen, mindre for hjerneblødning.

Rygning og blodtryk

Rygning udøver sin negative effekt på helbredet gennem en lang række mekanismer. Umiddelbart når man ryger en cigaret, trækker karrene sig sammen, og blodtrykket stiger. På længere sigt medfører rygning et konstant højere blodtryk.

Blodtrykket er i sig selv afgørende for en persons risiko for at få en apopleksi. Risikoen stiger, jo højere blodtrykket er og falder, jo lavere blodtryk, en person har. Sænkes blodtrykket medicinsk, falder risikoen.

Tilsvarende medfører et rygeophør også oftest et blodtryksfald, som så igen nedsætter personens risiko for apopleksi. Hvis en person i blodtrykssænkende behandling holder op med at ryge, ser man jævnligt, at blodtrykket falder så meget, at blodtryksmedicinen må sættes ned.

Rygning og åreforkalkning

Rygning medfører en konstant aktivering af immunforsvaret, der for eksempel afspejler sig i, at rygere har et større antal hvide blodlegemer end ikke-rygere. Kroppen reagerer altså på rygning som en infektion.

Immunforsvaret er afgørende i udviklingen af åreforkalkning, der sker ved en slags betændelsesproces, hvor de inderste lag i karret erstattes med arvæv og aflejringer som følge af denne proces. Dette kan både ske i store kar som for eksempel halspulsårerne eller i de små arterier, der forsyner et lille område af hjernen.

Åreforkalkning i store kar kan ende med helt at lukke karret til, men betyder først og fremmest, at der kan dannes blodpropper i karrets ujævne overflade, som så kan blive sendt op i hjernen og medføre apopleksi. I små kar ses typisk, at karret bliver mere og mere snævert for så at lukke, hvorved patienten får en apopleksi, typisk med lettere udfald.

Rygning og kolesteroltal

Rygere har højere kolesteroltal end ikke-rygere, og typisk falder kolesteroltallet, hvis man holder op med at ryge. Forhøjet kolesterol øger risikoen for apopleksi, men ikke i samme dramatiske omfang, som det øger risikoen for at få blodprop i hjertet.

Når kolesteroltallet sænkes hos personer med tidligere apopleksi, nedsætter behandlingen i højere grad deres risiko for at få blodprop i hjertet end i hjernen, hvilket også er relevant, da apopleksi disponerer for hjertesygdom. Rygning kan også medføre rygerlunger, hvilket i sig selv disponerer til apopleksi.

Rygning og sociale faktorer

Rygere er i gennemsnit næsten 10 år yngre, når de får apopleksi, end ikkerygere. Rygning disponerer således til mange års sygdom og funktionsnedsættelse.

En række forhold har betydning for, hvor meget rygning skader den enkelte person. Dels er der tale om en række genetiske forhold, hvor nogle familier lettere udvikler rygerrelaterede sygdomme.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at sociale forhold som uddannelse og erhverv har markant indflydelse på en persons faktiske risiko for at udvikle sygdomme, herunder apopleksi, så risikoen ved rygning synes betydeligt forøget hos lavtlønnede, kortvarigt uddannede personer.

Rygeophør

Der har gennem de seneste årtier været tiltagende fokus på de folkesundhedsmæssige konsekvenser af rygning, hvilket har fået mange mennesker til at holde op med at ryge. I dag tvivler ingen på, at det er skadeligt at ryge.

Nogle holder først op med at ryge, efter at de er blevet ramt af apopleksi. Men også på det tidspunkt giver det god mening, således at man kan bevare sit helbred bedst muligt og undgå en ny apopleksi. Rygeophør medfører en lang række helbredsmæssige fordele, herunder mindre risiko for at få blodpropper. Jo yngre man er, når man holder op, jo større er effekten, men uanset alderen er der en effekt.

Det vigtigste, når man vælger at holde op med at ryge, er, at man er motiveret. Man skal have besluttet sig for, at det er nu, det skal være. Det er det, der skal være drivkraften til ikke at falde i.

Omgivelsernes opbakning er også vigtig. Rygning er jo en social vane, og det er derfor oftest nemmest, hvis for eksempel mand og kone vælger at stoppe samtidig.

Herudover kan mange have glæde af et rygestop-kursus. Man kan også få gode råd hos egen læge, blandt andet med vejledning om nikotintyggegummi, plaster og lignende samt om, hvorledes man kan undgå at tage på i vægt. Det kan også være en hjælp at få målt, at for eksempel blodtrykket falder, og dermed at kunne følge med i den positive helbredsmæssige effekt.