Højt normalt blodtryk er risikabelt over tid

Selv let forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerne- og hjertesygdomme.
Senest opdateret: 29. marts kl. 07:54

Foto: Colourbox

Tekst: Hans Ibsen, professor,  og Tine Willum Hansen, 1. reservelæge Ph.d., bestyrelsesmedlemmer i Dansk Hypertensionsselskab

Det har længe været kendt, at selv ganske lette grader af forhøjet blodtryk, men også blodtryk i den høje ende af normalområdet er forbundet med en øget risiko for hjertekredsløbskomplikationer, specielt for blodprop i hjernen/hjerneblødning.

Der har de senere år været fokus på begrebet ”præhypertension” (højt normalt blodtryk), dvs. blodtryk mellem systolisk 130 – 139 mmHg og diastolisk 85-89 mmHg.

75 % øget risiko

En stor analyse med resultater fra tolv tidligere studier viser, at hos sådanne personer er der en ca. 75 % øget risiko for en apopleksi over en længere årrække - hvis man ikke holder øje med blodtrykket samt andre risikofaktorer som højt kolesterol og rygning.

Den undersøgelse vurderede også risikoen for slagtilfælde hos personer med blodtryk mellem systolisk 120 – 129 mmHg/ diastolisk 80-85 mmHg, og her fandtes ingen øget risiko.

Vi har selv på danske data fra Center for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup allerede i 2007 publiceret tilsvarende resultater. Vi kunne vise, at hos personer med højt normalt blodtryk ville godt halvdelen over en 10-årig periode udvikle regelret blodtryksforhøjelse til værdier over 140/90 mmHg, og sådanne personer havde over en observationsperiode på yderligere en række år en ca. 2 gange øget risiko for alvorlige hjertekredsløbskomplikationer – blodprop i hjertet eller i hjernen.

Lav om på livsstilen

Resultaterne skal ikke give anledning til panik. Tidsrammen mellem påvisning af let forhøjet blodtryk og risiko for et evt. slagtilfælde er mange år. Men man skal erkende, at når man har fået målt et blodtryk på mellem 130-139/85-89 mmHg, er der grund til at være opmærksom og gennemføre livsstilsændringer, som nedsætter blodtrykket og hindrer blodtrykket i at stige over år.

Sådanne livsstilsforbedrende og blodtryksnedsættende forandringer er eksempelvis at tabe sig, hvis man er overvægtig, at nedsætte saltindtaget, spise mindre fedt, spise magre mejeriprodukter, at undgå alkoholindtagelse på over 2 genstande dagligt og at dyrke motion.

Alle disse livsstilsforbedrende tiltag vil få blodtrykket til at falde og hindre, at det stiger.

Påvisning af blodtryk inden for dette område gør også, at jævnlige blodtrykskontroller med 1-2 års interval er påkrævet. Det har en forebyggende effekt, når det kombineres med livsstilsændringer og om nødvendigt blodtryksnedsættende medikamenter.

Kend dit blodtryk – og hold øje med det.

Denne tekst er fra Hjernesagens medlemsblad 1/2012

Læs mere

Når du selv måler dit blodtryk

Kilder

Lee M, Saver JL, Chang B et al Presence of baseline prehypertension and risk of incident stroke. Neurology 2011;77: 1330-37.

Hansen TW, Staessen JA, ZhanfH et al Cardiovascular outcome in relation to progression to hypertension in the Copenhagen Monica cohort: AM J Hypertens 2007;20:483-91.