Et aktivt liv forebygger ny sygdom

Efter en apopleksi gør det aktive liv en stor forskel, både for humøret og helbredet. Og så holder det ny sygdom fra døren. Det viser erfaringerne fra en privat fysioterapiklinik.
Senest opdateret: 08. marts kl. 08:18

Foto: Colourbox

Tekst: Marie Louise Irskov, fysioterapeut, Høje Taastrup

På en privat genoptræningsklinik i Høje Taastrup har vi igennem de seneste 2 år set hen ved 40 apopleksiramte. Der tegner sig et billede af, at inaktivitet holder mange af disse mennesker fastlåst på et så lavt aktivitetsniveau, at de ikke som resten af befolkningen aktivt kan tage del i at forebygge, at de udvikler livsstilssygdomme. Kendetegnene er, at kondition og udholdenheden er ringe, og at der mangler styrke i den lammede såvel som den raske arm og ben. Mange måneders indlæggelse eller flere års inaktiv livsførelse svækker kroppen markant.

Motion holder blodtrykket nede

Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være moderat fysisk aktive 30 minutter dagligt, samt at konditionstræne 2 gange om ugen i 20 til 30 minutter. Ved at dyrke den anbefalede motion kan man forebygge livsstilssygdomme, da det hjælper til at holde blodtrykket nede, mindske overvægt, hindre type 2 diabetes og forhøjet kolesteroltal samt mindsker smerter fra led og muskler. Alle nævnte problemstillinger er velkendte, også for apopleksiramte, ikke mindst fordi mange apopleksiramte lever med øget risiko for at få en ny blodprop.

Forebyg med motion

Når et menneske først er ramt af apopleksi, tænker man traditionelt i forebyggelse med medicinsk behandling og ikke i samme omfang som hos den øvrige befolkning i forebyggelse med motion. Vores erfaring viser bare, at den medicinske behandling kun i begrænset omfang kan dæmme op for de mange forskellige problemer, der ofte rammer voksne, når de lever et liv med beskeden fysisk aktivitet.

Styrke- og konditionstræning

Også apopleksiramte skal forebygge livsstilssygdomme. Derfor er det en nødvendighed at tænke både konditionstræning og styrketræning ind i genoptræningen, hvilket gælder både for den subakutte genoptræning i umiddelbar forlængelse af hospitalsindlæggelsen og den efterfølgende vedligeholdende træning. Vi har set, at apopleksiramte ikke alene mangler styrke i den lammede sides arm og ben, men at der også er nedsat styrke i den raske sides arm og ben. Dobbelt uheldigt, kan man sige, fordi den raske sides arm og ben oftest skal kompensere for den ringere funktion af den lammede side.

Bedre form gør livet lettere

I klinikken oplever vi, at når den apopleksiramte kan påbegynde styrke- og konditionstræning, fremmer det den igangværende funktionstræning, og vi kan intensivere træning af normal bevægelse, når den ramte har større udholdenhed. Med andre ord - det bliver for den apopleksiramte lettere at gå, holde balancen, klare trapperne, rejse sig fra stolen, flytte sig fra kørestol til toilet osv., når der er opbygget bedre styrke og kondition. Er kroppen i bedre form, bliver hverdagens aktiviteter lettere at udføre, og den enkelte kan være aktiv over en længere periode.

Fysisk træning gør glad

Fysisk træning medvirker som tidligere nævnt til at holde blodtrykket nede, mindske overvægt, hindre type 2 diabetes osv. Fysisk træning er også medvirkende til at hæmme afkalkning af knoglerne og derved nedsættes risikoen for brud. Målrettet fysisk træning fremmer balancen og mindsker derved risikoen for fald, og mange andre fysiske faktorer kan med rette nævnes.

Desuden ser vi, at fysisk træning giver større livsglæde. Det er en kendt sag, at fysisk træning er gavnligt for humøret, og at det giver større mentalt overskud. Depression og tristhed rammer hyppigt voksne i Danmark, og apopleksiramte har en klar overforekomst, hvilket er naturligt nok. Det er voldsomt, når den ene halvdel af kroppen sætter ud. Men med fysisk træning stimuleres kroppen til selv at bekæmpe depressionen.

Selvtilliden har godt af motion

Vi vil desuden påstå, at fysisk træning gavner selvtilliden og forbedrer livskvaliteten. Oplevelsen af at komme i bedre form, at kunne mestre større dele af sin hverdag og måske tilmed overskride nogle personlige grænser, fremmer den enkeltes velbefindende. Som når der pludselig er overskud til selv at tage bussen, gå ned at handle, cykle eller selv klare toiletbesøg. Der opbygges en ny grad af frihed og mulighed for større selvstændighed.

"Tortur med mening"

I klinikken bliver der grinet højt, og stønnet lige så højt, når træningen går på styrke og kondition. Og mange fanges af at konkurrere med sig selv, at ville slå sin egen rekord, eller som et minimum at yde lige så meget som sidste gang. ”Tortur med mening” siger én af vores klienter. Men også for apopleksiramte er det dejligt at få sved på panden og mærke pulsen stige. Det giver en følelse af at kunne yde med kroppen, og selvom både kondicyklen, gangbåndet og crosstraineren står stille på gulvet, så giver de alle oplevelsen af at bevæge sig langt omkring.

Hjælper på trætheden

Hvad vi også hører er, at den udtalte træthed, som mange apopleksiramte lever med, mindskes, når formen bedres. Behovet for søvn midt på dagen bliver mindre, og nattens sammenhængende søvn bedres. Fra pårørende hører vi ind imellem, at den fysiske træning umiddelbart ser ud til at bedre de kognitive processer. Måske skal dette relateres til mindre træthed, det bedre humør eller ganske enkelt at hjernen stimuleres til større parathed.

Bente kom i haven igen

Bente kommer til klinikken som 57-årig, 2½ år efter sin apopleksi. Bentes store ønske er igen at komme i haven og luge ukrudt, at komme ned på gulvet og sidde at lege med børnebørnene, og ikke mindst at kunne klare at gå længere ture.

Da Bente starter forløbet kommer hun med megen hjælp ned på gulvet, lander med et tungt bump og kan ikke komme op igen. Vi træner teknik med udgangspunkt i normal bevægelse. Det bliver lettere for Bente at styre det lammede ben, og hun bliver i stand til at komme ned og op igen ved at støtte sig til en stol. Det tager lang tid og kræver flere forsøg. Styrketræning bliver sat i gang, og sideløbende træner Bente kondition.

Efter 4 uger klarer Bente at sætte sig – elegant og kontrolleret – på gulvet uden nogen form for støtte. Hun kan ligeledes rejse sig uden nogen form for hjælp. I haven kan Bente ved at støtte sig til en taburet komme ned på knæ … og op igen.

Da Bente slutter forløbet efter 6 uger, er hun godt i gang med at ændre sin livsstil. Hun kommer i haven nu og da, sætter sig gerne på gulvet eller på trappen med børnebørnene, og Bente går dagligt lange ture på mellem 1 – 1½ time. Desuden har Bente investeret i en crosstrainer, som hun benytter 15 min. dagligt. Crosstraineren har positiv effekt på både konditionen og på de kramper, Bente har kæmpet med de seneste 2½ år. Styrken holder Bente ved lige dels ved at være mere aktiv i hverdagen, dels ved hver uge at styrketræne.

Bente føler sig i markant bedre form og fortæller, at hun har fået mere tillid til sin egen formåen, hvilket bl.a. betyder, at hun nu også er begyndt at tage S-toget.

Det kræver en indsats

Naturligvis kræver det for mange apopleksiramte en intensiv indsats at bedre den fysiske form så meget, at den enkelte bliver i stand til selv at forebygge livsstilssygdomme - altså være moderat aktiv mindst ½ time om dagen og konditionstræne 2 gange om ugen i 20 til 30 minutter. Men uanset om den ramte har et funktionsniveau, der betyder, at vedkommende er kørestolsbruger, eller den ramte kan gå og lever med stor selvstændighed, så er det ofte muligt at fremme aktivitetsniveauet.

Det rigtige tilbud er afgørende

Mange skal have det rette træningstilbud for at blive parat til at motionere, men er den fysiske form først løftet til et niveau, hvor det bliver muligt at gå på trapper, at cykle på 3-hjulet cykel, eller at gå en rask tur, så er der grundlag for aktivt at forebygge livsstilssygdomme. Andre har behov for støtte for at holde balancen, hjælp til at gå, og hjælpemidler for at kunne gangtræne i lang tid, men tilrettelægges genoptræningen og den vedligeholdende træning med fokus på den enkeltes behov, er der mulighed for at også mennesker med lavt funktionsniveau kan medvirke til selv aktivt at forebygge livsstilssygdomme.

Vi vil ikke afholde os fra at fremhæve, at der samfundsøkonomisk er gode argumenter for at fremme den apopleksiramtes egenindsats med tanke på, hvad der kan spares i medicin, lægebesøg, hjemmehjælp og hjemmesygeplejerskens besøg.

Kommunen skal tilbyde vedligeholdende træning

Ifølge lovgivningen har kommunen pligt til at tilbyde vedligeholdende træning til mennesker med fysisk nedsat funktionsevne. Spørgsmålet er, hvilket fysisk aktivitetsniveau kommunen har ambitioner om at vedligeholde.

Vi oplever i mange tilfælde, at der sker en langsom men sikker bedring af funktionsniveau, og dermed hvor aktivt et liv den ramte er i stand til at leve, når intensiteten i træningen øges fra de gængse 2 gange en halv time om ugen til minimum 4 timer om ugen. En udvikling i funktionsniveauet, der kan løbe over måneder og år, når blot den ramte tilbydes træning af passende intensitet. Men det kræver naturligvis, at træningen er nøje tilrettelagt, så det dels motiverer den enkelte (træning skal være sjovt), dels rummer elementerne neurofysioterapi, styrke- og konditionstræning.

Forebyggelse bør være for alle

Når Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være moderat fysisk aktive 30 minutter dagligt, samt at konditionstræne 2 gange om ugen i 20 til 30 minutter, forekommer det ulogisk at mennesker, der lever med fysiske udfordringer som apopleksiramte gør, ikke tilbydes mere træning end de gennemsnitlige 2 gange en halv time om ugen i kommunalt regi. For der kan da ikke herske tvivl om, at også apopleksiramte har ret til aktivt at forebygge livsstilssygdomme.