Apopleksi, tilgængelighed og universelt design

Trappen, som ikke er suppleret med elevator, skæve fliser i fortovet, og døren, som er tung og besværlig at åbne, er alle eksempler på manglende tilgængelighed.
Senest opdateret: 08. marts kl. 08:33

Foto: Colourbox

Tekst: Philip Jensen, Afd. for By, Bolig og Ejendom, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Manglende tilgængelighed til de fysiske omgivelser er ensbetydende med, at mennesker med handicap ikke kan færdes og komme hen, hvor de ønsker.

Fysisk tilgængelighed er derfor en forudsætning for, at mennesker med handicap får mulighed for at føre en ligeværdig og selvhjulpen tilværelse og deltage i samfundslivets i alle dets facetter.

Indretning og udformning af boliger, offentligt tilgængelige bygninger og rekreative områder har stor betydning for os alle, men der er endnu mange krav, der skal opfyldes, før et samfund kan siges at være tilgængeligt for alle. 

Apopleksiramte i fokus

For en del handicapgruppers vedkommende er kravene til, hvordan bygninger og udearealer skal udformes, forholdsvis veldokumenterede. Det gælder handicapgrupper som f.eks. paraplegikere (rygmarvsskadede) og synshandicappede.

Det forholder sig imidlertid noget anderledes med apopleksiramtes krav til tilgængelighed. Der er nemlig ikke i samme udstrækning blevet fokuseret på apopleksiramtes specifikke tilgængelighedskrav. Selv om apopleksiramt faktisk udgør en af de største handicapgrupper herhjemme, er det bemærkelsesværdigt, at der hverken er indsamlet praktisk erfaring eller igangsat undersøgelser af denne gruppes tilgængelighedskrav.

Apopleksiramte en blandet gruppe

Det, der adskiller apopleksiramte fra andre handicappede, er, at mange på grund af venstre- eller højresidige lammelser (hemiplegi) kun er i stand til at bruge én hånd. Ofte har de færre kræfter i den hånd, de kan bruge.

Mange apopleksiramte er kørestolsbrugere eller bruger andre ganghjælpemidler som f.eks. rollatorer, andre igen bruger dropfodsskinner, som gør dem i stand til at færdes på trapper og i ujævnt terræn, mens andre igen ikke benytter hjælpemidler.

Dertil kommer, at mange apopleksiramte lider af afasi i større eller mindre omfang og har derfor vanskeligt ved at udtrykke sig. Med andre ord udgør apopleksiramte en meget blandet gruppe, hvilket uden tvivl har gjort det svært at analysere denne handicapgruppes særlige tilgængelighedskrav.

Som apopleksiramt møder man alt for ofte manglende tilgængelighed, og det giver en lang række problemer i dagligdagen. Mange har f.eks. vanskeligt ved at benytte automater, dørtelefoner, post- og brevkasser, håndtag og at åbne døre, fordi disse installationer enten er placeret for højt oppe i forhold til en kørestolsbruger eller skal betjenes med to hænder.

Hvem tager skraldet?

At aflevere affaldsposen i affaldscontaineren er ofte forbundet med store problemer. En apopleksiramt kan godt være selvhjulpen hjemme i sin lejlighed, men kommer til kort, hvis der på vejen fra hovedindgangen til bebyggelsens affaldsplads er trapper, der skal passeres, eller dårlig vedligeholdt belægning.

Når man så endelig er nået frem til affaldspladsen, skal man i langt de fleste tilfælde bruge to hænder til at betjene affaldscontaineren. Man skal bruge en hånd til at åbne det store låg på beholderen og holde det oppe, mens man smider affaldsposen i med den anden.

Desuden er affaldsbeholdere og -containere stort set udformede på en sådan måde, at en apopleksiramt, som er kørestols- eller rollatorbruger, har meget svært ved at nå op til indkastet med affaldsposen, navnlig hvis posen er tung.

Det er derfor væsentligt at tænke handicaphensyn ind i udviklingen af nyt beholdermateriel - dvs. énhåndsbetjente affaldsbeholdere med lavt indkast, som kan betjenes både fra siddende og stående stilling - for imødekomme apopleksiramte og andre handicapgruppers krav til tilgængelighed.

Den brugervenlige postkasse

Ideelt set bør de karakteristiske danske postkasser være énhåndsbetjente, således at man ikke skal bruge en hånd til at holde brevlågen åben og den anden til at poste brevet.

Ifølge Post Danmark er det dog ikke muligt at efterkomme dette ønske, idet brevlågen skal sikre, at breve ikke kan fjernes af uvedkommende, og at regnvand ikke kan trænge ind i postkassen.

Den ideelle, brugervenlige postkasse er imidlertid en postkasse uden brevlåge som f.eks. postkasserne i Storbritannien, som faktisk kan betjenes med én hånd.

Læs mere

Bygningsreglement

Praktiske boligløsninger til borgere med bevægelseshandicap