Apopleksi, tilgængelighed og universelt design

Trappen, som ikke er suppleret med elevator, skæve fliser i fortovet, og døren, som er tung og besværlig at åbne, er alle eksempler på manglende tilgængelighed.
Senest opdateret: 02. oktober kl. 11:01

Foto: Colourbox

Tekst: rådgiver Philip Jensen, Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut

Manglende tilgængelighed til de fysiske omgivelser er ensbetydende med, at mennesker med handicap ikke kan færdes og komme hen, hvor de ønsker.

Tilgængelighed er derfor en forudsætning for, at mennesker med handicap får mulighed for at føre en ligeværdig og selvhjulpen tilværelse og deltage i samfundslivet i alle dets fecetter.

Indretning og udformning af boliger, offentligt tilgængelige bygninger og rekreative områder har stor betydning for os alle, men der er endnu mange krav, der skal opfyldes, før et samfund kan siges at være tilgængeligt for alle. 

Apopleksiramte i fokus

For en del handicapgruppers vedkommende er kravene til, hvordan bygninger og udearealer skal udformes, forholdsvis veldokumenterede. Det gælder handicapgrupper som f.eks. paraplegikere (rygmarvsskadede) og synshandicappede.

Det forholder sig imidlertid noget anderledes med apopleksiramtes krav til tilgængelighed. Der er nemlig ikke i samme udstrækning blevet fokuseret på apopleksiramtes specifikke tilgængelighedskrav.

Apopleksiramte en blandet gruppe

Det, der adskiller apopleksiramte fra andre handicappede, er, at mange på grund af venstre- eller højresidige lammelser (hemiplegi) kun er i stand til at bruge én hånd. Ofte har de færre kræfter i den hånd, de kan bruge.

Mange apopleksiramte er kørestolsbrugere eller bruger andre ganghjælpemidler som f.eks. rollatorer, andre igen bruger dropfodsskinner, som gør dem i stand til at færdes på trapper og i ujævnt terræn, mens andre igen ikke benytter hjælpemidler.

Dertil kommer, at mange apopleksiramte lider af afasi i større eller mindre omfang og har derfor vanskeligt ved at udtrykke sig. Med andre ord udgør apopleksiramte en meget blandet gruppe, hvilket uden tvivl har gjort det svært at analysere denne handicapgruppes særlige tilgængelighedskrav.

Som apopleksiramt møder man alt for ofte manglende tilgængelighed, og det giver en lang række problemer i dagligdagen. Mange har f.eks. vanskeligt ved at benytte automater, dørtelefoner, postkasser, håndtag og at åbne døre, fordi disse installationer enten er placeret for højt oppe i forhold til en kørestolsbruger eller skal betjenes med to hænder.

Universelt design

Ved måling hos lægen i konsultationen er grænseværdierne de nedenfor anførte.

Den svenske rollatorproducent Trionic AB blev opmærksom på, at det kan endog være særdeles vanskeligt at aktivere begge bremser på en rollator, hvis man kun har en funktionsdygtig hånd som følge af en blodprop eller blødning i hjernen. På den baggrund kan Trionic Veloped rollatorer udstyres med enkelthåndsbetjening af bremserne, således at man aktiverer begge bremser med enten højre eller venstre hånd. Dette er et rigtig godt eksempel på universelt design, også kaldet UD.

Universelt design er et relativt nyt arkitektonisk begreb, som imødekommer mangfoldigheden af brugere og mangfoldigheden i behov, som findes i befolkningen.

Universelt design tager sit afsæt i tanken om at inkludere og sikre alle lige adgang og deltagelse. Hvor tilgængelighed forstås og fortolkes som særlige designtiltag rettet mod en særlig brugergruppe, fx kørestolsbrugere, så er universelt design et designbegreb, der tænker alle brugere ind i et livstidsperspektiv. Universelt design differentierer således ikke mellem handicappede og ikke-handicappede, sådan som det er tilfældet, når man vil lave særlige tiltag for en særlig brugergruppe. Det handler derimod om at drage omsorg for almen menneskelig variation i funktionsevne.

Det har længe været forståelsen, at tilgængelighedstiltag kan sikre ligeværd ved fx at få alle ind ad den samme dør. Men behøver det egentlig at være sådan? Ligeværdighed kan også betyde, at alle skal kunne komme ind ad en dør på en værdig måde, men ikke nødvendigvis ad den samme dør. Universelt design åbner altså op for, at mangfoldighed i brugerbehov kan imødekommes med en mangfoldighed af løsninger.

Hvis du vil vide mere

Aalborg Universitet/Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) varetager forskning, uddannelse og forskningsbaseret rådgivning indenfor universelt design og tilgængelighed til byggeri og bygningsnære udearealer og har samlet al tilgængelig viden på ét sted.

Her kan du finde SBi’s publikationer om universelt design og meget mere.

Læs mere

Bygningsreglementet

Praktiske boligløsninger til borgere med bevægelseshandicap

 

(Revideret 2018)