Motion før og efter en apopleksi

Et fysisk aktivt liv er sundt og forebyggende for alle. Har man haft en apopleksi kan motion være med til at minimere risikoen for, at man får en ny.
Senest opdateret: 08. marts kl. 08:31

Foto: Colourbox

Tekst: Lars-Henrik Krarup, læge Ph. D., neurologiske afdeling, Glostrup hospital

  • motion mindsker risikoen for apopleksi
  • motion mindsker sværhedsgraden af apopleksien og medfører færre mén
  • træning efter apopleksi kan øge styrke og balance
  • motion efter apopleksi medfører ikke en øget risiko for fald
  • motion øger livskvaliteten efter apopleksi

Ovenstående er solide fakta. Læser man Sundhedsstyrelsens anbefalinger, lyder de, at man skal være moderat fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag (dvs. yde fysisk aktivitet, hvor man bliver lettere forpustet, men hvor samtale er mulig), og at man desuden mindst 2 gange om ugen er fysisk aktiv ved høj intensitet i 20-30 minutter (dvs. yde fysisk aktivitet, hvor man bliver forpustet og kun kan tale i korte sætninger).

Det handler om forbrænding

Overordnet kan man definere fysisk aktivitet som al aktivitet, der øger kroppens forbrænding. Det kan være gåture, svømning, gymnastik, men også husarbejde som rengøring og havearbejde kan tælles med. Overfor det står decideret fysisk træning. Fysisk træning er specifikke øvelser, der er designet til at øge kroppens kondition eller styrke.

Apopleksi er en sygdom, der i høj grad hænger sammen med livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, sukkersyge, overvægt og forhøjet kolesterol. Når man anbefaler patienter, der har haft en apopleksi, at være fysisk aktive, er det fordi man mener, at det kan bedre deres prognose. Man ved, at patienter med apopleksi har en større risiko end andre for at få en ny apopleksi. Derfor er det vigtigt, at man gør alt for at nedsætte risikoen for en ny apopleksi. Det er her, motion har en plads.

Høj aktivitet = lavere risiko

Siden 1970’erne har forskere undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risikoen for apopleksi. Det man primært har set på er, om personer, der lever et fysisk aktivt liv, har en lavere risiko for at få apopleksi end personer, der ikke er fysisk aktive. Der er skrevet mere end 30 artikler om dette emne, og de fleste undersøgelser finder, at personer, der har et højt aktivitetsniveau, også har en lavere risiko for at blive ramt af apopleksi.

Nogle undersøgelser har ikke kunnet finde denne sammenhæng. Det skyldes formentlig den måde, man måler fysisk aktivitet på. Gennemsnitsalderen for en patient med apopleksi er omkring 70 år. Når man undersøger aktivitetsniveauet hos ældre personer, skal man tænke på, at de typisk har et andet aktivitetsmønster end unge. Hos de fleste ældre består en stor del af deres fysiske aktivitet af husligt arbejde som støvsugning, gulvvask og fra havearbejde som græsslåning, fejning og lignende. Denne aktivitet øger også forbrændingen og skal derfor også tælles med.

Nyere forskning fra neurologisk afdeling på Bispebjerg hospital har vist, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for apopleksi. Det viser sig også, at patienter der bliver ramt af apopleksi og som har været fysisk aktive forinden får en mindre blodprop og kommer sig bedre på lang sigt.

Styrke og mindre risiko for ny apopleksi

For patienter, der er blevet ramt af apopleksi, har fysisk aktivitet betydning for tre ting:

For det første kan fysisk træning øge styrken i arme og ben, der kan have nedsat kraft som følge af apopleksien. Det kan medføre bedre gangfunktion og formentlig forbedre balancen. Mange patienter er bange for at falde efter en apopleksi pga. de fysiske mén. En større endnu ikke publiceret dansk undersøgelse viser dog, at patienter, der er fysisk aktive efter apopleksi, ikke har en øget risiko for fald. Tværtimod ser det ud som om, at det øgede aktivitetsniveau nedsætter risikoen for fald.

For det andet er der meget der tyder på, at fysisk aktivitet efter en apopleksi kan være med til at nedsætte risikoen for et nyt slagtilfælde. Fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på stort set samtlige kendte risikofaktorer for apopleksi.

Fysisk aktivitet nedsætter:

  • blodtrykket
  • blodsukkeret hvis man har sukkersyge
  • kolesteroltallet
  • og er en vigtig faktor i at opretholde et vægttab.

Desuden har undersøgelser af patienter med blodprop i hjertet vist, at man kan nedsætte dødeligheden for denne patientgruppe ved hjælp af fysisk træning.

For det tredje ser det ud til, at patienter med apopleksi, der er fysisk aktive efter deres apopleksi, vurderer deres livskvalitet højere end ramte, der ikke er aktive. Det kan have en betydning for den enkelte ramte, da en apopleksi medfører en øget risiko for depression.

Svært at ændre vaner

Overordnet set er der mange fordele ved at leve et fysisk aktivt liv. Det der kan være en udfordring for alle er at ændre sine vaner. Har man ikke været vant til at dyrke motion, kan det være svært at starte netop, som man har fået en alvorlig sygdom som apopleksi.

Vi mangler stadig forskning, der klart viser, at fysisk aktivitet kan nedsætte risikoen for en ny apopleksi og kan reducere dødeligheden. En dansk undersøgelse har vist, at instruktion i et træningsprogram ved fysioterapeut 6 gange over 2 år ikke kan øge aktivitetsniveauet hos patienter med apopleksi. Det kunne måske tyde på, at patienter med apopleksi har brug for et decideret træningstilbud.