Børn og unge med en hjerneskadet forælder

På samme måde som de voksne i familien skal håndtere de forandringer der sker med den ramte, så skal barnet og den unge det også. Børn og unge, hvis forældre rammes af hjerneskade, er en ret overset gruppe.
Senest opdateret: 28. april kl. 10:07

Foto: Colourbox

Tekst: Neuropsykolog Line Hauptmann

Hvert år rammes ca. 20.000 mennesker af en hjerneskade. Man regner med, at ca. 125.000 mennesker lever med følger efter en hjerneskade. Der findes ingen sikre tal på, hvor mange børn og unge, der lever i hjerneskaderamte familier, men man regner med, at fx 30 % af de apopleksiramte er under 65 år. Der er altså tale om mange hjerneskaderamte familier, hvor der lever børn og unge.

Børn og unge føler sig ansvarlige

Betydningen af forandringerne og hvordan, barnet og den unge forstår dem, adskiller sig fra de voksnes. Børns opfattelse af tid er anderledes end voksnes. De kan have svært ved at skabe sammenhæng i den ændringer skaden pludselig forårsager i familien. Dette kan i værste fald lede til at børnene bebrejder sig selv for, hvad der er sket og tror, de er ansvarlige for forandringerne.

Kan påvirke børns følelsesmæssige udvikling

At opleve det, en hjerneskade gør ved en familie, og de ændringer, som den ramte kan have personlighedsmæssigt og kognitivt, kan påvirke børns emotionelle udvikling. Det vil sige, børnene kan få sværere ved at mærke sig selv, regulere sig selv hensigtsmæssigt og afstemme reaktioner til omgivelserne.

En ny forælder

Det at blive ramt af en hjerneskade kan give personlighedsmæssige forandringer. Dette kan påvirke den tilknytning og den relation, som barnet havde til den ramte. Barnet og den unge skal lære at forholde sig til en ”ny forælder”. I bund og grund er der således tale om et tab af tilknytning til den ”gamle forælder” og den som barnet og den unge kendte. Et resultat af dette kan være, at barnet bliver mere uroligt og mistrives, da barnet ikke ved, hvordan det skal forholde sig til den ramte. På samme måde kan den unge opleve, at mor eller far ikke længere er den støtte og faste klippe, han eller hun kendte. Dette kan påvirke deres identitetsproces i negativ retning.

Ændrede roller

Når en forælder rammes af hjerneskade sker der ofte en rolleændring i familien. Den ramte kan formentlig ikke varetage samme opgaver som førhen. I familier med børn og unge er konsekvensen, at selv mindre børn overtager flere af de huslige pligter og bliver en hjælper for den ramte. I familier med ældre børn er der eksempler på, at barnet eller den unge skal ”se efter den ramte”. Med tiden vil der nærmest indtræde en slags omvendt rollefordeling, hvor barnet eller den unge er forælder til sin egen far eller mor. Dette kan have voldsomme konsekvenser for barnet og den unge.

Skoler o.a. mangler erfaring

I institutioner, dagtilbud og skoler mangler der erfaring og viden om hjerneskaderamte familier. En konsekvens af dette er, at barnet eller den unge risikerer at blive stigmatiseret og udelukket fra fællesskabet. Dette kan føre til mobning og resultere i en udelukkelse fra det sociale fællesskab.

Det er sjældent, at fagpersoner har kendskab nok til at kunne spørge ind til barnet og den unge. Ofte vil barnet eller den unge ikke selv tage hul på snakken, da en åben diskussion af familiens problemer kan opleves som et tillidsbrud eller en ”udlevering af sin familie”. Barnet og den unge vil gå alene med problemerne og bekymringerne.

Konsekvensen af selv at forsøge at løse problemerne kan være, at barnet og den unge klarer sig dårligere i skolen eller i et uddannelsesforløb. Der kan også være udadreagerende adfærd som i sidste ende vil medvirke til at fremme social isolation.

Angst og depression hos unge pårørende

Barnet og den unge har i modsætning til voksne ikke udviklet copingstrategier (strategier for at klare eller håndtere det, der sker, red.) for at kunne håndtere belastninger og livsomvæltninger. I udviklingen af disse strategier spiller forældrene en vigtig rolle. Når den ene forælder rammes, er der ikke de samme ressourcer til barnet eller den unge og dermed ikke den samme opmærksomhed. Problemløsningsmodeller er i en tidlig alder centreret omkring en selv og egne behov.  Dette betyder, at barnet og den unge ofte vil tage skylden på sig selv. Der findes få undersøgelser på området med flere ting peger på, at børn og unge, hvis forældre rammes, har en ligeså høj forekomst af angst og depression, som de ramte selv har.

For at kunne mindske risikoen for at barnet eller den unge mistrives, er det vigtigt at sørge for tilgængelig information. Information, som formidles til barnet og den unge på det niveau, de er på, og information, som kan klæde de fagpersoner på, som har med børnene at gøre. En øget viden på området og en tilgængelig viden kan mindske stigmatisering og fremmedgørelse, reducere forekomsten af psykisk mistrivsel og generelt medvirke til at støtte barnet og den unge i deres sorgproces.

Hjernesagens pjece om pårørende

Få mere at vide hos Hjernesagens rådgivning

 

Flere kilder til viden: (på engelsk)

Impact of traumatic brain damage on family dynamics and functioning: A review

Victor FlorianShlomo KatzVered Lahav

Brain Injury Jan 1989, Vol. 3, No. 3, Pages 219-233

Demellweek C, Appleton R (2006). The impact of brain injury on the family. In Appleton R, Baldwin T (Eds.), Management of Brain-injured Children (pp261-294). Oxford: Oxford University Press.

Lezak MD (1987). Brain damage is a family affair. Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology, 10, pp111-123. 

Fujii, D., Schaefer Hanes, S., & Kokuni, Y. (1996). Family intervention in the rehabilitation and community reintegration of individuals with brain injury, The Journal of Cognitive Rehabilitation, March/April, 6-10.

The burden of sympathy: How families cope with mental illness

Andrew Firestone

Australian and New Zealand Journal of Psychiatry Jan 2003, Vol. 37, No. 2, Pages 253-254

http://www.acquiredbraininjury.com/abi_manual/consequences-for-the-family