to på gåtur

Sammen om en sag

Hjernesagen er en forening med to hovedopgaver. Vi er en landsforening for mennesker, der rammes af blodprop eller blødning i hjernen, apopleksi, og deres pårørende, og vi er en forening, der ser det som sin opgave at gøre den sunde hjerne til en folkesag – men vi kan ikke gøre det alene!

Medlemmer gør det muligt

Som medlem af Hjernesagen får du mulighed for at holde dig opdateret om den nyeste viden om stroke og hjerneskadeområdet generelt gennem vores medlemsblad, nyhedsbreve og via StrokeLinjen. Du får adgang til gratis, personlig rådgivning – både om sundhed, sociale spørgsmål, om jura og økonomiske forhold.

Du kan søge legater, du er med til at støtte vores vigtige arbejde med at forbedre behandling og vilkår for strokeramte og deres familier – men først og fremmest bliver du medlem af et både meget stort og landsdækkende og et meget lokalt fællesskab.

Hjernesagen består nemlig af omkring 40 meget aktive lokalforeninger, som drives af frivillige kræfter – og hver måned arrangerer de møder, foredrag, udflugter og meget andet.