Tidligere arrangementer 2024
Den 15 november, var det vores tur til at fejre 30. års jubilæum i lokalafdelingen, bestyrelsen havde valgt at bruge de tildelte penge, på at holde en fest.
Vi var 27 feststemte, der troppede op på Hovborg Kro, aftenen startede med at formanden bød velkommen, herefter sang vi nu falmer skoven trind om land, den passede godt til årstiden, derefter blev der serveret superlækker hovedret, med et par glas vin, der blev hygget og snakket lystigt ved bordene. Så var der blevet formandens tur til at holde sin tale, han fortalte om hvad Hjernesagen havde opnået gennem de sidste 30 år, der blev også tid til at rose lokalafdelingen for det store arbejde der er blevet gjort.
Så var vi nået frem til aftenens højdepunkt, Randi havde sørget for at Brass Patrol fra Vejen kom og underholdte os, der blev spillet gamle sving og jazz numre, som vi nynnede og sang med på, hel igennem en suveræn oplevelse, så var vi nået til den hjemmelavede is, hvortil der blev serveret kaffe, under kaffen var der igen gang i snakketøjet, efter en lille times tid sluttede vi aftenen med en sang fra højskolesangbogen.