Hospitaler risikerer ikke at kunne tilbyde den bedste behandling ved akutte blodpropper

Flere hundrede danskere, der rammes af en stor blodprop i hjernen, risikerer ikke at få tilbudt den bedste behandling, der øger chancen for at slippe for efterfølgende handicap. Kapaciteten på hospitalerne, der skal tilbyde behandlingen, er ikke fulgt med behandlingsmulighederne. Hjernesagen kræver politisk handling.
Senest opdateret: 09. januar kl. 10:34

Udsigten til at kunne behandle og redde langt flere danskere fra alvorlige hjerneskader efter en stor blodprop i hjernen kan i stedet ende med, at mange patienter risikerer ikke at komme i betragtning til behandlingen. Selvom de ville kunne behandles med succes.

Behandlingen af personer, der rammes af en stor blodprop i hjernen, er ellers forbedret betydeligt, hvilket betyder, at mange flere patienter med store blodpropper nu kan reddes fra at få en alvorlig hjerneskade. 

Men blandt fagfolk er der alvorlig bekymring for, at kapaciteten til at behandle ikke er fulgt med den rivende udvikling. Resultatet kan blive, at hospitalerne ikke har kapacitet til at tilbyde den bedste behandling til flere hundrede patienter hvert år.

- Det er en underlig situation. Vi står her med, hvad der jo i virkeligheden er en helt fantastisk udvikling. Men vi risikerer, at vi ikke kan udnytte den nye viden optimalt på grund af kapacitetsproblemer. Og at vi må sende patienterne rundt i systemet for at behandle så mange som muligt, siger Grethe Andersen, der er klinisk professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital - og en af landets førende eksperter i behandling af blodpropper i hjernen.

Uholdbar situation

Hjernesagen kalder det for en uholdbar situation, og opfordrer til politisk handling hurtigt.

- Når man får en blodprop i hjernen, er der stor risiko for en række alvorlige følgevirkninger, der vil præge resten af livet både for den ramte og de pårørende. Når der nu er en behandling, der rent faktisk kan redde flere hundrede fra at havne i denne situation, så er det jo næsten grotesk, hvis vi ikke tilpasser vores sundhedssystem, siger Lise Beha Erichsen, der er landsformand i Hjernesagen. 

Dobbelt så mange kan behandles

Det er behandling af store blodpropper i hjernen med den særlige behandlingsmetode trombektomi, der viser de overraskende og imponerende resultater. Langt flere danskere, der rammes af store blodpropper i hjernen, kan nu behandles med godt resultat. 

Patienterne har hidtil skulle behandles indenfor seks timer efter, at de har fået en stor blodprop. Men nye resultater viser, at man fremover kan behandle med trombektomi i helt op til 24 timer efter, at man er blevet ramt af en stor blodprop i hjernen. 

Landets tre højt specialiserede hospitalscentre indenfor dette felt behandler årligt omkring 4-500 patienter med trombektomi. Det skønnes det, at man nu vil kunne behandle yderligere 500 patienter med succes, lyder det fra en af landets absolutte eksperter.

- Men vores kapacitet er allerede i dag udnyttet til det yderste. Vi sender sågar patienter med helikopter fra det ene hospital til det andet, hvis der pludselig kommer flere patienter til behandling samtidigt og operationsstuen er optaget. Eller hvis vi ikke har læger, der kan operere. Og fremover er der udsigt til langt flere patienter. Vi vil desuden få mange flere forløb med meget syge patienter, som alle skal håndteres på de tre højt specialiserede trombektomi-centre. Det kan vi formentlig ikke klare uden flere sengepladser. For systemet er allerede fyldt nu, siger professor og overlæge Grethe Andersen.

Hver fjerde akutte blodprop er stor

Trombektomi er kateterfjernelse af store blodpropper i hjernen. 

Mindre blodpropper i hjernen skal stadig behandles med trombolyse indenfor 4,5 timer. Men ved store blodpropper virker trombolysen ikke særlig godt. Derfor supplerer man med trombektomi. 

Omkring en fjerdedel af alle akutte blodpropper i hjernen vurderes som store, at trombektomi er den bedste behandling. Det svarer til, at der årligt i Danmark er omkring 2500 patienter med store blodpropper og de flestes indlægges indenfor 24 timer.

- I dag når vi at vurdere omkring 800 patienter med blodpropper og vi behandler omkring 4-500 patienter om året med trombektomi. Med de nye resultater vil vi skulle vurdere omkring 2500 patienter og derved finde frem til yderligere 500, der kan behandles med trombektomi. Den nyeste undersøgelse viser, at næsten halvdelen af disse bliver selvhjulpne efter trombektomi. Kun 13 % bliver selvhjulpne uden trombektomi. Det er faktisk fantastisk, lyder det fra Grethe Andersen.

Hjernesagen opfordrer til, at både politikere og sundhedssystemet hurtigt tager skridt til at kunne udnytte den nye viden.

- Det er jo reelt 2500 danskere, hvis helbred og fremtid vi risikerer at gamble med. Næsten som russisk roulette. Nogle vil være heldige. Men 500 risikerer at ende med ikke at få den bedste behandling, fordi der ikke er plads til at behandle dem. Det synes jeg ikke, at vi kan byde folk, siger Hjernesagens landsformand, Lise Beha Erichsen og tilføjer:

- Økonomisk er det også en dårlig løsning, hvis vi ikke tilbyder den bedste behandling. For samfundet må det alt andet lige bedre kunne betale sig at behandle folk og forhindre lange sygdomskonsekvenser. Jeg håber derfor meget, at der gribes ind politisk. Vi skal have tilpasset kapaciteten på vores hospitaler, så de kan udnytte, at vi nu har en behandling, hvor vi kan undgå en lang række ulykkelige hjerneskader.  

De tre højt specialiserede trombektomi-centre er placeret i Aarhus, Odense og København. Også i Aalborg behandles med trombektomi.

Læs mere om behandling af blodpropper HER

Se behandling med trombektomi i DR Sundhedsmagasinet HER