Specialundervisningen lider under coronakrisen

Da statsminister Mette Frederiksen den 11. marts lukkede Danmark ned, blev stort set alle dele af samfundet påvirket. Herunder også specialundervisningen af voksne med hjerneskade. Pludselig var det ikke længere muligt for landets logopæder at mødes med de borgere, de skulle undervise – og det betød i realiteten, at langt hovedparten af alle undervisningsaktiviteter stoppede.
Senest opdateret: 13. maj kl. 08:35

”Det er en meget kritisk situation”, siger neuropsykolog Hana Malá Rytter, som er lektor ved Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital og har rehabilitering efter hjerneskade som sit fokusområde. Hun uddyber:

”Klinisk praksis viser, at hvis man sætter tidligt og intensivt ind med sproglig træning og undervisning af folk, der får en hjerneskade, så når man længere med at genoptræne deres kommunikative evner. Det er helt essentielt at komme tidligt i gang – og at fastholde en vi intensitet i undervisningen. Helt grundlæggende er der tale om en indlæringsproces, og for at lære har man brug for gentagelser. Derfor er det både kritisk, hvis man kommer for sent i gang med sin genoptræning, og hvis man får for lange pauser i trænings- eller undervisningsforløbet”.

Aflyste aftaler
Ikke desto mindre er det præcis, hvad mange danskere med erhvervet hjerneskade har oplevet de sidste uger. På Kommunikationscenteret i Region Hovedstaden bekræfter centerchef Kristian Mainz, at det har været en vanskelig situation:

”Til en start aflyste vi alle aftaler, men kun en uge ud i fremtiden ad gangen. Simpelthen fordi vi ikke vidste, hvornår vi kunne komme i gang igen. Efter et par uger tog vi fat på at afvikle ferie hos medarbejderne, fordi vi alligevel havde en meget beskeden aktivitet”, forklarer han.

På Kommunikationscenteret har fastholdt undervisning via Skype-forbindelse og på telefon, ligesom de har haft ganske få besøg hos enkelte borgere for at sikre, at deres hjælpemidler fungerer. Men det overordnede billede har været, at der har været lukket ned for fysisk fremmøde, og medarbejderne har arbejdet hjemmefra.

Barrierer for fjernundervisning
Det samme gør sig gældende i Københavns Kommune, hvor Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) har været lukket – og hovedfokus i de seneste uger har været at omstille sig til mere online undervisning. Centerchef Anne Leth forklarer:

”Vi arbejder ihærdigt på en omstilling. Vi har forsøgt at afdække, hvad der skal til for at det kan lade sig gøre at undervise borgerne via telefon og online, men det er en svær opgave, fordi vi ikke har nogen tradition for at lave fjernundervisning. Derfor bliver det i sådan en situation mange gange lidt op til, om den enkelte medarbejder er tryg ved teknologien og har det fornødne udstyr, samtidig med at der også er nogle datasikkerhedsmæssige barrierer”, siger hun.

Det bliver tiltagende alvorligt
Louise Schjønning er chef for Center for Kommunikation i Herning og formand for DTHS, Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner. Og hun bekræfter, at situationen er særdeles alvorlig:

”Som udgangspunkt er borgersagerne de samme og kræver samme behandling som før corona. Mit indtryk er, at man på de forskellige kommunikationscentre rundt om i landet tager opgaven meget alvorligt og vurderer hver enkelt borgers situation. På Center for Kommunikation har vi løst vores kritiske funktion via Skype for Business, men vi har ikke holdt fysiske møder, og vi har kun i meget begrænset omfang haft borgerkontakt. Og nu oplever vi tillige, at noget, som ikke var kritisk for 2-3 uger siden, efterhånden bliver det”, siger hun.

Af samme årsag forventede man, at kommunikationscentrene ville være omfattet af den første bølge af genåbningen af samfundet. Det var de imidlertid ikke, og derfor har DTHS nu henvendt sig til Undervisningsministeriet for at gøre opmærksom på det problematiske i dette. Håbet er, at centrene kommer med i næste bølge.

Et dårligt udgangspunkt for fjernundervisning
”Det er klart, at der er mange funktioner, som vi ikke kan gennemføre under de her omstændigheder. Fx er holdundervisning svært, når man ikke må mødes fysisk med borgerne af hensyn til at forebygge smittespredning. Det er en balance mellem det forsvarlige og det mulige”, siger Louise Schjønning.

Jytte Isaksen forsker i afasirehabilitering ved Syddansk Universitet, og selvom hun også ser med stor alvor på den manglende undervisning, så er det dog et lille lyspunkt i mørket, at der nu geares op for fjernundervisningen over det ganske land, siger hun:

”Det er ikke noget, vi har en stor tradition for i Danmark. Her har holdningen været, at man har brug for mødet for at kunne undervise i en meget udfordret kommunikation, og selvom man har talt om fjernundervisning i flere år, er det ikke mit indtryk, at vi har været specielt godt forberedt på det. Der kan vi i stedet skæve til erfaringer fra Norge og Australien, hvor de – på grund af de meget store afstande – er betydeligt længere fremme med fjernundervisning. Selvom jeg synes situationen er ulykkelig, så er det positivt, hvis man på landets kommunikationscentre kan komme i gang med fjernundervisningen”.

Gode erfaringer fra Randers
Der er stor forskel på, hvor langt man på de forløbne 6-7 uger er nået med at starte fjernundervisningen op. Et af de steder, hvor man kom meget hurtigt i gang, er Randers Kommune. Logopæd Giria Maria Maan fortæller:

”Da statsministeren lukkede Danmark ned, spurgte jeg min leder, om ikke jeg kunne få lov til at blive ved med mit arbejde, fordi det er afgørende for borgernes livskvalitet. Det kunne jeg desværre ikke. Men til gengæld kunne jeg godt få lov til at oprette en hotline for borgerne. Den er åben for henvendelser fra bekymrede borgere og pårørende, og der kan jeg fx hjælpe dem med tips til hjemmesider og apps, så de selv kan træne kommunikationen, med inspiration til simple øvelser, jeg kan sende dem billedstøttet materialer, som kan lette hverdagskommunikationen osv.”.

Nyudskrevne fra sygehuset får nu information med hjem om hotlinen, og borgere, som allerede er tilknyttet Hjernecenter Randers, har fået beskeden i deres e-boks. Giria arbejdede i forvejen med telerehabilitering med enkelte borgere i kommunen – og i samme ombæring som hun oprettede en hotline, gearede hun gevaldigt op for de aktiviteter.

”Ligesom alle andre steder i landet har vi lukket fuldkommen ned for fysisk fremmøde. Derfor bliver vi nødt til at klare opgaven på andre måder. Det er egentlig ikke så vanskeligt: Jeg åbner også for gruppeundervisning over computeren, og min oplevelse er, at borgerne er superfriske på at hoppe med på de it-mæssige udfordringer. De er meget motiverede og vil rigtigt gerne – og så kan man klare meget mere med telerehabilitering og fjernudervisning, end man lige tror”, siger Giria Maria Maan.

Et supplement – ikke en erstatning
Og det er en god læring at tage med sig videre, siger Jytte Isaksen:

”Vi må nok forvente, at det kommer til at vare længe, før den pukkel af manglende undervisning, som har bygget sig op under coronaepidemien, bliver afviklet. Og der kan fjernundervisningen vise sig at være et fint og effektivt supplement til at blive undervist ansigt til ansigt. Det må ikke blive sådan, at borgerne bliver spist af med en billigere løsning – det må aldrig blive en erstatning, for det ikke er tilstrækkeligt. Men jeg er sikker på, at det netop kan blive et supplement, som kan være med til at øge intensiteten”.