Politiske initiativer løser ikke grundlæggende udfordring

Hjernesagen savner større politisk fokus på at sikre kommunernes genoptræning efter hjerneskade. Kommunernes genoptræning af patienter, der er ramt af en blodprop eller blødning i hjernen, lever ofte ikke op til de krav, der stilles, fremgår det i servicetjek af genoptræningen fra Sundhedsstyrelsen. I mange tilfælde har kommunerne formentlig slet ikke tilstrækkelig faglig viden.
Senest opdateret: 10. november kl. 12:28

Regeringen og Dansk Folkeparti har fredag den 11. nov. offentliggjort konkrete tiltag, der de kommende fire år skal styrke genoptræningen efter hjerneskade. De konkrete tiltag kommer på baggrund af et servicetjek af genoptræningen, som Sundhedsstyrelsen har foretaget.

Sundhedsstyrelsen har blandt andet fået analyseret kommunernes genoptræning af patienter, der har været ramt af blodprop eller blødning i hjernen. Analysen viser, at der er stor forskel på, hvordan man vurderer behovet for genoptræning fra kommune til kommune.

04 Ellen Trane Noerby Fotograf Flemming Leitorp

- Servicetjekkets resultater bekræfter desværre billedet af, at der er uens kvalitet i indsatserne på tværs af landet. Så vi skal styrke sammenhængen, løfte kvaliteten af genoptræningsforløbene, få mere viden og inddrage patienter og pårørende langt mere. Vi skal også kunne følge patienternes udvikling langt bedre end i dag, og vide, hvem der får genoptræning på et specialiseret niveau, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Stærkt bekymrende

Hjernesagen kalder billedet af en uensartet vurdering og visitation for stærkt bekymrende.

Og selvom Hjernesagen roser, at der nu bliver sat konkrete initiativer i søen for at styrke genoptræningen, så mangler der grundlæggende fokus på at sikre, at der ikke er så stor forskel i genoptræningen fra kommune til kommune, mener Hjernesagen.

Lise Beha Erichsen

- Sundhedsstyrelsens gennemgang bekræfter vores bange anelser. Der er alt for stor forskel på, hvordan man visiteres, genoptrænes og støttes fra kommune til kommune. Men det viser også, at vi har fået lavet et alt for sårbart system. For mange kommuner har slet ikke nok borgere med følger efter hjerneskade til at kunne få og opretholde den viden, erfaring og kompetence, som er helt nødvendig for at give den rigtig genoptræning. Når ingen kommuner tilsyneladende har erkendt, at det er nødvendigt at samarbejde på tværs af kommunegrænserne, så har vi et alvorligt problem, siger Lise Beha Erichsen, der er landsformand for 9500 patienter og pårørende i Hjernesagen.

Mangler certificering

Hjernesagen påpeger, at der er brug for landsdækkende initiativer, der kan give sikkerhed for, at patienten ikke er overladt til tilfældigheder og kommunegrænser i forhold til genoptræningen.

- Der er brug for, at vi får indført en officiel certificering af de enkelte genoptræningstilbud, så man kan se, hvilke neurofaglige kompetencer der er til stede, og hvilke metoder der anvendes. Der bør skabes et gennemsigtigt system, så sagsbehandlere kan visitere borgeren til det fagligt rigtige tilbud. Og så borgeren reelt kan anvende sit frie valg. En certificering vil være med til at sikre borgeren valgmuligheder og forhåbentlig også en mere ensartet genoptræning af patienterne, uanset hvor man bor i landet, siger Lise Beha Erichsen.

Hjernesagen roser, at Sundhedsstyrelsens servicetjek udmøntes i konkrete aktiviteter. Men samtidig understreger foreningens formand, at aktiviteterne ikke løser alle de udfordringer, som servicetjekket har synliggjort.

- Jeg tror, at der er brug for langt tydeligere signaler til kommunerne. Vi kan ikke acceptere, at genoptræningen og vurderingen af hvilken genoptræning der er brug for, foregår så tilfældigt. Jeg savner, at politikerne på Christiansborg nu stiller krav til kommunerne om at løse opgaven, siger Lise Beha Erichsen, og opfordrer til, at der følger konkrete krav med initiativerne:

- Der bør sættes en klar og tydelig deadline for, hvornår dette system skal fungere. Og det skal følges op af en certificering af området, så patienten ved, hvilken genoptræning de modtager og på hvilket niveau. Vi bidrager naturligvis meget gerne til arbejdet med at få skabt et bedre samarbejde om rehabiliteringen og etablering af en egentlig certificering for området. Det er jo i sidste ende patienternes ve og vel, vi lige nu gambler med, siger Lise Beha Erichsen.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens servicetjek og de konkrete politiske tiltag HER