Nye pjecer: Når mor eller far får en hjerneskade

Chok, sorg og vrede er almindeligt, når ens mor eller far får en hjerneskade. Men hvordan får man talt om alt det svære, og hvordan kan man bedst hjælpe barnet eller den unge, der står i situationen? Det giver to nye pjecer fra Hjernesagen gode råd til. En pjece til børnene og en til de voksne.
Senest opdateret: 29. april kl. 11:33

Mange, der får en hjerneskade midt i deres voksenliv, har børn. Og de børn står pludseligt med en helt anden far eller mor, end ham eller hende, de altid har kendt. Måske står de nu med en far eller en mor, der ikke kan huske, som ikke selv kan tage tøj på, ikke kan gå, ikke kan tale, ikke kan hjælpe med lektierne eller samle sig om at se en film eller læse en bog. Et helt andet menneske, i nogle tilfælde. Og det er hårdt, ikke mindst hvis der ikke er nogen, der hjælper en og fortæller, at det er naturligt at reagere, at blive ked af det eller vred. 

Børn er dobbelt ramt

Mange af børnene føler, de er dobbelt ramt, for de har ikke alene en forælder, der har fået en hjerneskade, de har også en anden forælder, der er i chok og sorg og ikke har så meget overskud til også at tage sig af børnenes følelser og reaktioner.

Det ved Hjernesagen blandt andet fra vores netværksmøder med de helt unge pårørende.

Orientering Boern ForsideEn til børnene, en til de voksne

Nu kan du få to helt nye pjecer om det at være barn eller ung og have en forælder eller et andet nært familiemedlem med en hjerneskade. Den ene pjece er henvendt til den raske forælder og andre, der er tæt på barnet eller den unge. Den anden pjece er henvendt til børnene og de unge pårørende selv. Den er skrevet i et letforståeligt sprog, så de større børn kan læse den selv. I pjecen er der desuden illustrationer, der gør det lettere at tale med det lille barn om mors eller fars hjerneskade. Der er også en pædagogisk oversigt over hjernens funktioner.

Sundt og godt at reagere

Hjernesagen arbejder for at skabe mere fokus på de mange børn og unge, der hvert år oplever at få hjerneskade alt for tæt på. ”Vi ved fra undersøgelser, at pårørende til alvorligt syge som fx hjerneskadede har større risiko for at få symptomer på angst og depression end andre. Derfor er det så vigtigt at sætte ind med hjælp og støtte og fortælle dem, at det er sundt og godt at reagere og stadig leve sit liv som barn eller ung”, siger Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen.

Orientering Voksne ForsideHjælp samtalen i gang

Mange børn og unge, der har en mor eller far med hjerneskade, føler sig overset og alene. Den raske forælder har ofte ikke det store overskud til at rumme barnets følelser og reaktioner, men har rigeligt at gøre med selv at kapere alt det, der sker. Men hvis den ramtes børn bliver ladt alene med deres sorg, kaos og reaktioner, kan det ende galt. Angst, depression, ensomhed forekommer langt oftere blandt pårørende til alvorligt syge end blandt andre.

Find de lyttende ører

Hvis den raske forælder ikke selv har overskuddet, så find en anden i familien eller en god ven eller lærer, der kan give barnet den plads, den skulder og de lyttende ører, der er brug for. 

Pjecerne er udviklet sammen med neuropsykolog Line Hauptmann, som også rådgiver Hjernesagens medlemmer. Se hendes telefontider og mailadresse her.

Find pjecerne her:

Børnepjece: Når mor eller far bliver hjerneskadet

Voksenpjece: Omsorg for barnet, der har en hjerneskadet mor eller far

Hjernespiren - Facebookgruppe for børn og unge, der er pårørende

Hvis du er barn eller ung og har en hjerneskadet pårørende, kan du overveje at melde dig ind i Hjernesagens lukkede gruppe Hjernespiren på Facebook. Det er udelukkende børn og unge, der er medlemmer. Tre af medlemmerne er særlige ambassadører og stiller sig til rådighed, hvis man har brug for at tale med nogen, fx i telefon eller på mail, om at have en hjerneskadet far eller mor.