Kogebog med kant

Nanna Simonsen er af de fleste nok kendt som madskribent og kogebogsforfatter. Men med en ny bog springer hun ud som debattør – om end stadigvæk med grydeskeen i hånden. Tidligere i år udgave hun bogen Mad til mor, som er et hidtil nærmest uset genremix mellem samfundsdebat og kogebog.
Senest opdateret: 20. september kl. 10:59

I 2016 døde Nanna Simonsens mor efter mange års sygdom. De sidste 12 år af morens liv leverede Nanna Simonsen mad til moren hver dag – simpelthen fordi den offentlige mad ikke var tilstrækkeligt god, nærende eller nænsom.

”Det startede som en midlertidig ordning efter et hospitalsophold. Jeg tænkte ikke på noget tidspunkt, at det skulle være permanent ordning. Men det blev det. Jeg endte med at gribe det, der alligevel er min metier og lade den inkludere min mor”, forklarer Nanna Simonsen.

Vi må supplere, hvor vi kan
I bogen beskriver hun, hvordan moren næsten helt holder op med at spise, da hun bliver udskrevet fra sygehuset og skal til at leve af den kommunale madordning. Simpelthen fordi den kommunale mad, citeret fra bogen, var: ”…utroligt ringe. Udkogt, ukrydret, ukærlig og ofte ude af sync med årstiderne og dem, som den var tiltænkt: ældre, småtspisende og undervægtige.”Mad til Mor_3

Så naturligvis handler det om mad i Nanna Simonsens nye bog, som er fyldt med inspirerende opskrifter på velsmagende og energitæt mad, der egnet til at blive frosset og genvarmet. Hun går grundigt til værks og beskriver også, hvilke råvarer der dur til nedfrysning, og hvilke der ikke gør. Hvordan man finder den rette emballage, der er lidt om korrekt opvarmning i mikrobølgeovn og så videre.

Men samtidig handler bogen om meget mere end mad. Den handler om nærvær og samvær. Det handler om, at ”systemet” svigter sine svageste og degraderer dem fra faktiske personer til anonyme borgere. Og samtidig er det også en meget personlig beretning om tab og ændrede relationer til sine nærmeste.

”Jeg tænker sådan set ikke, at det her er en opgave, som folk generelt kan eller skal påtage sig. Det har aldrig været min tanke med bogen. At sørge for de ældre og svages trivsel er i mine øjne en samfundsopgave, men systemet er så meget på hælene, at vi nok desværre må indse, at vi som privatpersoner er nødt til at supplere med noget, der hvor man kan. Og så er der også en væsentlig mentalhygiejnisk sidegevinst ved det: Man taler godt sammen, når man laver mad og spiser den. Involvering i sine nærmestes liv og hverdag er godt i det regi og den målestok, man kan overkomme”, siger Nanna Simonsen.

Forskånet for følelsen af tab
Der uddeles store roser til hjemmehjælperne i Nanna Simonsens bog. De løber hurtigt, knokler hårdt, men formår oftest at være nærværende. Til gengæld får maden, som nævnt ovenfor, altså solide hug og bliver bl.a. kaldt for ”deprimerende møgmad”. Det har, måske ikke så underligt, ført til, at Økonomaforbundet er blevet vrede over bogen og har konfronteret kogekonen. Men selvom hun udtrykker forståelse for, at forbundets medlemmer sikkert gør deres bedste, holder hun fast i sin kritik:

”Det ændrer ikke på, at det overvejende er elendig mad, der serveres til de gamle i vores samfund. Sådan har det ikke altid været, og jeg ved ikke præcis, hvorfor vi er havnet der. Det er komplekst. Rå beskæringer er sikkert en del af forklaringen. Men noget skyldes også at det er ret præstigeforladt at lave mad til de ældre og svage. Uanset hvad er det uendeligt trist”.

Trods den triste baggrund rummer bogen også en klar opfordring til at involvere sig og foretage sig noget med sine svage pårørende. Der er nemlig klare gevinster forbundet med det, understreger Nanna Simonsen:

”Det, at vi gør noget sammen, betyder, at der kommer en lethed ind i kontakten. Det kan godt blive meget tungt og trist, hvis man bare sidder sammen og lader tiden gå. Hvis man laver noget sammen med sin gamle mor, bliver man forskånet for at stikke næsen ned i følelsen af tab, som man er tvunget til at beskæftige sig med, når man bare sidder sammen”, slutter hun.

Du kan købe Nanna Simonsens bog Mad til Mor i Hjernesagens webshop.