Fotokonkurrence "Mig og min hjerne"

Tag et foto, der på en eller anden måde viser eller giver et kunstnerisk udtryk af temaet "Mig og min hjerne".
Senest opdateret: 04. januar kl. 12:48

To vindere i konkurrencen vinder hver en hyggelig oplevelse og får samtidig udstillet vinderfotoet på fotoudstillinger rundt om i Danmark.

Når årets HJERNEUGEN 2019 i uge 11 i marts inviterer til arrangementer og aktiviteter over hele landet, bliver det blandt andet med spændende fælles fotoudstillinger på flere biblioteker, arrangeret af syv foreninger, som alle på hver sin måde har hjernen i fokus.

Og du kan blive en del af udstillingen!

Hjernesagen udskriver en fotokonkurrence blandt alle foreningens medlemmer. Du skal finde det fotomotiv, som du synes giver et godt bud på fotoudstillingens fælles tema: Mig og min hjerne.

Mig og min hjerne

Det, der foregår inde i ens hjerne, har en kæmpe betydning for alle og enhver. Men hvis man selv eller et familiemedlem har apopleksi, hjerneskade, hjernerystelse eller en neurologisk sygdom som demens, parkinson, cerebral parese eller epilepsi, så spiller det, der foregår inde i ens hjerne, en særlig rolle for mange aspekter af ens liv og hverdag. 

Temaet kan fortolkes. Det er med andre ord din egen fantasi, der sætter grænsen. 

Måske finder du et motiv, der viser, hvordan hjernen kan skabe de mest fantastiske ideer eller underfundige og overraskende resultater. Eller måske viser dit billede, hvordan hjernen driller eller leger med livet.

  • Hvordan har du det med det, der foregår inde i din hjerne?
  • Er din hjerne en ven eller en modstander?
  • Hvordan påvirker din – eller din nærmestes – hjernelidelse dit eller jeres liv? 

Hvis du kan svare på et af de spørgsmål i form af et foto, så bør du deltage i fotokonkurrencen ”Mig og min hjerne”.

Side 4 Fotokonkurrence

Fotoet må gerne gengive en situation, en episode, en handling eller andet, som fortæller om livet med en sygdom eller skade i hjernen.

Fotokonkurrencen vil munde ud i en fotoudstilling, der i Hjerneugen vises på en håndfuld biblioteker forskellige steder i landet.

(Foto: Colourbox)

Hjernen i Fokus er et netværk af patient og sygdomsforeninger. De syv foreninger i netværket er Alzheimerforeningen, Epilepsiforeningen, Hjernerystelsesforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Parkinsonforeningen og Spastikerforeningen.

Sådan deltager du i fotokonkurrencen

Såfremt du ønsker at deltage i fotokonkurrencen hos Hjernesagen skal du gøre følgende:

  • Tag et foto, der fortæller om dig og din hjerne  
  • Indsend dit foto til konkurrence@hjernesagen.dk senest 1. februar 2019
  • Vær opmærksom på, at dit foto skal have en god teknisk kvalitet og en høj opløsning, så billederne kan benyttes i forskellige formater (kamera eller smartphone)
  • Sammen med billedet skal du indsende en kort tekst om hvad der har inspireret dig - og hvad dit billede hedder og viser.

Dit billede vil herefter indgå i udvælgelsen af de ti billeder, som Hjernesagen vil indsende til konkurrencen.

Pårørende kan også deltage i fotokonkurrencen.

Praktiske oplysninger

Billederne skal være indsendt til ovenstående mailadresse senest den 1. februar 2019.

Ud af de ti billeder, der bliver indsendt, vil en dommer udvælge to fotos fra hver forening, som vil indgå i den fælles udstilling. De udvalgte fotos vil blive præsenteret på mindst fire udstillinger på biblioteker landet over i uge 11. Den nærmere lokalitet vender vi tilbage om.

Der vil blive udvalgt ét vinderbillede i den samlede konkurrence blandt 14 fotos. Fotografen præmies med en fotobog.

Alle 14 fotografer, der udvælges til udstillingen, får et gavekort til en biograftur.

Samtykke

Når du indsender dit foto, giver du samtidig samtykke til, at billederne må anvendes på forskellige platforme. Hvis der er personer på dit foto, skal du sørge for at få tilladelse fra disse personer til, at billederne må anvendes på forskellige platforme.

Held og lykke!