Undersøgelse blandt pårørende om udfordringer og behov

Hjernesagen, Nyreforeningen og UlykkesPatientForeningen sætter fokus på det at være pårørende til en syg/skadet.
Senest opdateret: 12. marts kl. 12:44

(Foto: Colourbox)

Foreningerne gennemfører i en ny, kort spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til syge eller skadede. Hjernesagen har lige afsluttet spørgeskemaundersøgelsen omkring aflastning, og nu tillader vi os at spørge igen. 

Denne undersøgelse indeholder en række spørgsmål, som belyser de udfordringer, man kan stå over for som pårørende, og de behov man har for viden og rådgivning.

Bed dine pårørende om at svare

Hvis ikke du selv er pårørende til en ulykkesramt, vil vi bede dig om at gøre din nærmeste pårørende opmærksom på undersøgelsen. Din nærmeste pårørende kan fx være din ægtefælle, din kæreste, en af dine søskende eller en af dine forældre.

Undersøgelsen bliver sendt ud på mail til medlemmer af Hjernesagen, Nyreforeningen og UlykkesPatientForeningen, så hvis din pårørende allerede har svaret på undersøgelsen, skal de selvfølgelig ikke gøre det igen.

Vind gavekort

Vi trækker lod om 5 gavekort á 200 kr. til gavekortet.dk blandt dem, der deltager i undersøgelsen.

Du kan også deltage i undersøgelsen helt anonymt. Så udfylder du bare ikke med kontaktoplysninger, og indgår ikke i lodtrækningen.

Pårørendes trivsel og målrettede tilbud

Resultaterne fra undersøgelsen anonymiseres, og du bliver ikke tilmeldt nyhedsbreve eller tilsvarende. Resultaterne vil fortrinsvis blive brugt til at få større viden, så vi kan udvikle tilbud til pårørende samt input til hjemmesiden og medlemsbladet.

Der er 18 spørgsmål, og det tager cirka 5 minutter at deltage i undersøgelsen.

Vi glæder os til svar fra pårørende - besvar senest 3. februar 2019.

Deltag i spørgeskemaundersøgelsen HER

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte projektleder Mette Lundstrøm fra UlykkesPatientForeningen på telefon 36 73 90 00 eller Hjernesagen på telefon 36 75 30 88.