Antidepressiv medicin hjælper mod blodpropper i hjernen

Den anti-depressive medicin Citalopram ser ud til at kunne hjælpe patienter, der har fået en blodprop i hjernen. Ny forskning fra Aarhus Universitetshospital er netop præsenteret på European Stroke Organisation Conference 2017 i Prag. Det skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.
Senest opdateret: 17. maj kl. 12:45

Kan anti-depressiv medicin hjælpe patienter, der får en blodprop i hjernen? Også selv om patienterne ikke er deprimerede. Ja, siger forskere fra Aarhus Universitetshospital. De har netop præsenteret resultaterne fra et stort forskningsprojekt – kaldet TALOS – på European Stroke Organisation Conference2017 i Prag.

Ekstra forbedring med antidepressiv medicin

Knap 650 patienter har deltaget i forskningsprojektet TALOS, som inkluderede patienter i perioden 2013 til 2017. Alle patienterne fik efter lodtrækning placebo-behandling eller medicinen Citalopram, som tilhører gruppen af anti-depressiv medicin, der kaldes SSRI. Men patienterne måtte ikke selv have en depression, hvis de skulle deltage.

"Resultaterne viste, at patienterne opnåede en ekstra forbedring efter blodproppen, hvis de fik medicinen, selv om de ikke var deprimerede. Der var også en lavere dødelighed af blodpropsygdom – muligvis p.g.a. en mild blodfortyndende effekt ved medicinen," siger Grethe Andersen, professor og overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

"Der var kun få og milde bivirkninger af behandlingen, og selv om studiet ikke opnåede statistisk signifikante resultater, er det et vigtigt skridt på vejen til at finde nye metoder, der kan forbedre følgevirkningerne efter en blodprop i hjernen". 

Beskytter mod depression efter blodprop

Resultaterne på de primære mål viste et signal imod beskyttelse af hjernen efter en akut blodprop i hjernen, men var som sagt ikke signifikante, hvilket i den medicinske verden traditionelt er et krav.

Men der er andre signifikante resultater af studiet, som også er vigtige, og som nu skal analyseres nærmere. Bl.a. kunne patienterne, der fik Citalopram – i modsætning til de placebo-behandlede – undgå en depression i efterforløbet, hvilket af mange betragtes som en stor gevinst.

Samlet set er Aarhus-forskerne ikke i tvivl om, at der er et klart positivt signal fra undersøgelsen, som taler for at anvende den antidepressive medicin af SSRI-typen til udvalgte ikke-deprimerede patienter.

"Vi er endnu ikke klar til at anbefale anti-depressiv medicin som standardbehandling til alle blodproppatienter, der ikke har en depression. Men nu ved vi, at det i hvert fald er sikkert at bruge denne behandling til patienter kort tid efter, at de har haft en blodprop i hjernen".

Neuroprotektiv behandling

Mange patienter har brug for ugers eller måneders genoptræning efter en blodprop i hjernen. For at mindske det handicap, som patienter står tilbage med efter en blodprop, er mange forskere interesseret i at finde såkaldt neuro-protektive behandlinger, der kan forkorte rehabiliteringsperioden og beskytte mod nye blodpropper. Tidligere forskning og observationer i klinikken er i overensstemmelse med resultaterne fra TALOS-studiet.

Læs mere om apopleksi, depression og antidressiver her