Det går den forkerte vej for retssikkerheden for mennesker med handicap i Danmark!

Sidste år fik 41 procent af klager over kommunerne omkring fx hjemmehjælp, socialpædagogisk støtte, aflastning osv. medhold af Ankestyrelsen. Det er en stigning på 5 procent i forhold til året før. Det er en meget alarmerende udvikling.
Senest opdateret: 11. juni kl. 03:36

Endnu en gang er det nedslående, at læse Ankestyrelsens årsredegørelse fra maj 2020. Igen tegnes der et billede af, at alt for mange kommuner sjusker med sagsbehandlingen og/eller træffer forkerte afgørelser inden for serviceloven. Ankestyrelsen omgjorde i 2019 41 % af klagesagerne om fx hjemmehjælp, socialpædagogisk støtte, botilbud, aflastning m.m. Det er en stigning på 5 % i forhold til året før. Ankestyrelsen går også selv ud i kommunerne og laver stikprøvekontroller, og her er billedet det samme med fejl i næsten ligeså mange af de sager, som ikke er blevet påklaget.

Hjernesagen bliver særligt bekymret, når vi samtidig kan læse, at borgere med kognitive vanskeligheder klager langt mindre end andre borgere, da vi formoder, at der ligger et stort mørketal af fejlbehæftede sager hos netop den målgruppe.

På handicapområdet er der stor forskel på, hvor mange ressourcer det enkelte menneske har. Der vil være grupper, som har gode mentale ressourcer eller pårørende, som kan kæmpe deres sag, men der er også grupper, som er særligt sårbare, fx mennesker med følger efter en hjerneskade. Mange af dem har ikke selv kræfter eller ressourcer til at kæmpe sin sag. Det er netop disse grupper, som er helt afhængige af, at der er en velfungerende retsstat, som sikrer dem mod vilkårlighed og forkerte afgørelser. Ingen af os ved, om det i morgen er mig og dig, som vil have brug for en velfungerende velfærds- og retsstat. Derfor bør vi alle interessere os for, at vi har en høj retssikkerhed.

I sager om naturalieydelser, såsom ledsagelse, socialpædagogisk støtte, hjemmehjælp, samværs- og aktivitetstilbud m.m., kan borgerne i dag ikke blive kompenseret for det tab, som de har lidt i den periode, klagesagen blev behandlet. Det er på trods af, at der er tale om hjælp til hverdagsaktiviteter, som helt almindelige mennesker tager for givet – nemlig at kunne få et bad, få tøj på, kunne færdes uden for hjemmet, kunne passe sine aftaler m.m.

Ventetiden i ankesystemet betyder også, at en del mennesker opgiver at klage, fordi uvisheden, i den periode klagesagen varer, er psykisk hård. Mennesker med følger efter en hjerneskade er især meget udsatte, da de selv og deres nærmeste nu skal leve med alle de udfordringer, en hjerneskade kan give – det være sig fysiske, kognitive og kommunikative vanskeligheder.

Hjernesagen finder det helt uacceptabelt, at der er en så høj omgørelsesprocent på servicelovens område. Det er meget problematisk for borgernes retssikkerhed, da det bliver borgerne, der bærer risikoen for kommunens fejl.

Det er borgerne, der mærker konsekvenserne af kommunernes fejl, og mange bliver endnu mere udsatte end de oprindeligt var, fx boligmæssigt, socialt, helbredsmæssigt, menneskeligt og økonomisk. Noget der ikke nødvendigvis lader sig genoprette af en afgørelse fra Ankestyrelsen flere måneder efter. Der er behov for, at der træffes rigtige afgørelser på det rigtige grundlag, første gang sagerne behandles.

Det skaber ikke den tillidsfulde relation, der skal være fundamentet for alt socialt arbejde.

Der er behov for nye initiativer

Retssikkerheden for borgerne er minimal. Advokatrådet er derfor kommet med en ny rapport fra juni 2020, hvor de vurderer, ”at der er behov for at skabe nye retssikkerhedsinstrumenter, der kan sikre flere korrekte afgørelser og afbøde konsekvensen af forkerte afgørelser”.

Det foreslås bl.a., at der oprettes en Retssikkerhedsfond, der skal sikre, at en evt. økonomisk fordel ved en forkert afgørelse skal fratages kommunerne og sikre borgere, der har modtaget forkerte afgørelser, mulighed for at søge kompensation uden at skulle gennem en dyr og lang proces ved domstolene.

Initiativet foreslås kombineret med en ændring af retssikkerhedsloven, sådan at flere bestemmelser får opsættende virkning, end det er tilfældet i dag. Opsættende virkning betyder, at ens ydelse, fx hjemmehjælp, fortsætter, selvom kommunen fx har truffet en afgørelse om stop af hjemmehjælpen, indtil Ankestyrelsen har behandlet klagen og truffet afgørelse i sagen. I 2018 betød en lovændring, at der blev indført en varslingsperiode på 14 uger for visse særligt indgribende ydelser, fx frakendelse af handicapbil. Hjernesagen vurderer dog, at 14 uger langt fra er nok, fordi der kan gå 8 uger inden sagen ryger til Ankestyrelsen, og sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen ligger på omkring 4 måneder.

Hjernesagens opfordring

Hjernesagen opfordrer socialministeren og folketingspolitikerne til at se nærmere på en sikring af borgernes retssikkerhed, og de kan med fordel læse Advokatrådets analyse og forslag. Der er brug for, at der bliver lukket nogle af de åbenlyse huller, der er i vores lovgivning. Kun på den måde kan tilliden mellem de borgere, der har brug for hjælp og støtte, og systemet genetableres.

 

Vi har skrevet i denne uge sendt et åbent brev til socialministeren - læs det her