Hjælp til afasi-ramte

En "værktøjskasse" med forskellige kommunikationsredskaber skal hjælpe afasi-ramte. Fremover skal der kommunikeres på samme måde, hvad enten den afasi-ramte behandles på sygehuset eller genoptrænes i kommunerne.
Senest opdateret: 15. januar kl. 08:12

Med tre millioner kroner fra TrygFonden får afasi-ramte i fremtiden lettere ved at kommunikere på tværs af kommuner, sygehuse og institutioner. Pengene fra TrygFonden skal bruges til at lave en "værktøjskasse", der kan hjælpe med at lette kommunikationen. Det skriver jv.dk

Hvert år rammes godt 4.000 danskere af afasi. De har svært ved at tale og tænke efter for eksempel en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning.

Hjerneskaden bliver ofte starten til et langt forløb, hvor de møder sundheds-ansatte på sygehusene; i kommunerne og genoptræningssteder.

Indtil nu er de afasiramte blevet mødt af forskellige måder at kommunikere på. En sygehuslæge beder for eksempel en afasiramt om at blinke med øjnene som et ja til et spørgsmål, mens den samme borger senere bliver mødt af en fysioterapeut, der beder om et nik, eller en medarbejder på et bosted, der vil have et tryk i hånden som ja, skriver JydskeVestkysten.

Nu skal der skabes ens måder at kommunikere på.

Projektet vil i første omgang favne cirka 100 fagpersoner, som skal undervises i at bruge den nye værkstøjskasse, der også kan bruges af pårørende til afasi-ramte, skriver jv.dk.

(foto: Colourbox)