Hjernesagen har udviklet et virtuelt kursus til dig, der står nær én som har haft en skade i hjernen. Du skal være mellem 15-30 år for at deltage.
Næste kursus begynder den 29. januar 2025 kl. 19.00.
Er du interesseret i tilbuddet så kan du læse mere eller udfylde formularen nedenfor.
Du kan også gerne ringe til 34 10 20 30 og tale med én af vores rådgivere – socialrådgiver, sygeplejerske eller neuropsykolog.
Du kan printe information om unge pårørende samtaleforløb her
Vi ser frem til at høre fra dig:-)
Oplever du at der også er sket noget for dig, da din nærmeste fik følger efter en skade på hjernen? Det er helt almindeligt, at hele familien bliver påvirket, når én af deres nærmeste har fået en hjerneskade efter alvorlig sygdom eller har været udsat for en ulykke.
Når ens nærmeste har en hjerneskade oplever mange unge skyld og dårlig samvittighed, når de fx ikke har tid til at være sammen med deres nærmeste, når de er til fest, hygger med vennerne, eller deltager i andre aktiviteter og ikke er sammen med deres nærmeste.
Det er helt almindelig følelser hos mange unge, der har alvorlig sygdom eller handicap inden på livet. Det kan være, at du også spørger dig selv, hvornår er det ok, at du har det sjovt, og må du gerne være egoistisk?
Når ens nærmeste får en skade på hjernen, så er der mange som oplever, at være alene med tankerne og følelserne. Du passer måske på med at fortælle om dine tanker dels for ikke at såre og dels for ikke at lægge pres på andre ved at vise dine tanker og følelser.
Du kan have en følelse af, at du hele tiden må være hjemme, og du kan blive utryg, hvis du ikke kan få kontakt til din nære.
Mange unge føler tit, at de ikke har nogle at spejle sig i og de er alene i rollen. Det er måske en følelse du kender. Du kan måske have svært ved at tale med dine venner, som ikke kender til den situation, som du står i.
Genkender du ovenstående, så kan kurset være noget for dig.
Du skal have lyst til at skabe forandring for dig selv og være nysgerrig på din egen personlige udvikling.
Det næste kursus den 29. januar 2025 kl. 19.00-20.15.
Det er et virtuelt kursus af 1 times varighed én gang om ugen i 6 uger. I løbet af de seks moduler vil vi komme ind på emner som fx sorg og svære følelser, kommunikation og konfliktløsning.
På kurset har du mulighed for at møde andre i en lignende situation. Kurset vil skabe et rum, hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert, hvor du kan spejle dig i andre og få idéer som måske kan lette dig i din hverdag med at håndtere fx dårlig samvittighed, ensomhed, triste følelser m.m.
Ved tilmelding skal du accepterer, at dine oplysninger noteres på en liste i Hjernesagens journaliseringssystem.
Vi deler ikke dine oplysninger med de andre kursister, medmindre du har givet samtykke til det.
I Hjernesagen arbejder vi hele tiden på at forbedre vores forløb og derfor indsamler vi også data om unge pårørendes trivsel samt evaluere på kursusforløbet. Data vil blive brugt i anonymiseret form både til internt og eksternt brug.
Ved tilmelding er du indforstået med, at alle deltagerne sidder i private omgivelser.
Vi forsøger i forløbet at skabe et fortroligt rum og opfordre deltagerne til at have respekt for de andre deltageres oplysninger. Vi opfordrer til, at alle deltagere skabe nogle ordentlige rammer for deltagelsen i forløbet fx
Deltagerne har ikke tavshedspligt omkring de oplysninger, de får. Vi har ingen mulighed for at tjekke eller forhindre at enkelte ikke overholder gruppens regler.
Deltagelse i ungeforløbet foregår online via Clickmeeting. Deltagelse via Clickmeeting er på eget ansvar. Du kan læse om Clickmeetings håndtering af persondata her.
Læs om Hjernesagens privatlivs- og cookiepolitik her.