Webinarforløb for erhvervsaktive

For dig der er på vej tilbage til arbejdsmarkedet eller lige er startet op i job igen efter en skade i hjernen

I foråret afholder Hjernesagen et webinarforløb målrettet personer i den erhvervsaktive alder, der har haft stroke eller anden skade på hjernen – og måske har følger. Webinarerne vil omhandle forskellige temaer, der er aktuelle, efter man har fået en skade på hjernen, og skal balancere familie, arbejde og en ny livssituation. Der vil hver gang være oplæg fra en fagperson og mulighed for dialog.

Billedet viser en tablet, hvor der står webinar

Program

Webinarerne afholdes hver anden fredag fra kl. 10-11 og har følgende temaer:

  • Fredag d. 25/4: Værd at vide om regler, rettigheder og muligheder, når du skal tilbage i job efter en skade på hjernen. Hvordan er reglerne om sygedagpenge, gradvis tilbagevenden til jobbet, fleksjob og evt. førtidspension? Hvornår kan det være relevant at bruge en fastholdelseskonsulent. V. Hjernesagens socialrådgiver Anette Staal
  • Fredag d.  9/5: Tilbage på job – Hvad skal man være opmærksom på, når man vender tilbage i job? Hvordan kan man passe på sig selv og tilpasse opgaverne? Hvad skal man være opmærksom på hvis opgaverne ændrer sig? Hvad er forskellen på mentorordning og personlig assistance og hvad med hjælpemidler på jobbet? V. neuropsykolog Karsten Madsen fra Center for Hjerneskade
  • Fredag d. 23/5: Kognitive kommunikationsforstyrrelser – Mange oplever efter en skade på hjernen, at deres kommunikation er ændret og at de ikke kan tænke og tale lige så hurtigt, eller følge med i samtaler med mange mennesker eller ved komplekse emner. Hvorfor er det sådan og hvad kan man gøre for at lette kommunikationen privat og på arbejdet? V. Audiologopæd og phd. Iben Christensen.
  • Fredag d. 6/6: En ny virkelighed – Når man bliver ramt på hjernen, uanset hvor mange eller få følger man får, så betyder det ofte at man bliver konfronteret med sin egen dødelighed og mange eksistentielle tanker og bekymringer for fremtiden kan opstå.  V. Neuropsykolog Elisa Bjøreng fra Center for Hjerneskade

Gratis for medlemmer

Webinarforløbet er gratis for dig, der er medlem.

Hvis du ikke er medlem, så koster det 300,- kr. for alle 4 webinarier.

Hvis du ikke er medlem, så kan du indbetale beløbet på MobilPay på 85 727 og i tekstfeltet skrive “Erhvervsaktiv”, eller du kan melde dig ind i Hjernesagen HER. Et enkelt medlemskab af Hjernesagen koster 260,-kr.

Hvordan behandler vi dine oplysninger

Læs mere om, hvordan vi passer på dine oplysninger i Hjernesagen

Persondata

Ved tilmelding skal du accepterer, at dine oplysninger noteres på en liste i Hjernesagens journaliseringssystem.

Vi deler ikke dine oplysninger med de andre kursister, medmindre du har givet samtykke til det.

Hvorfor indsamler vi data?

I Hjernesagen arbejder vi hele tiden på at forbedre vores forløb og derfor indsamler vi også data om deltagerne samt evaluere på kursusforløbene. Data vil blive brugt i anonymiseret form både til internt og eksternt brug.

Når du deltager i forløbet

Ved tilmelding er du indforstået med, at alle deltagerne sidder i private omgivelser.

Vi forsøger i forløbet at skabe et fortroligt rum og opfordre deltagerne til at have respekt for de andre deltageres oplysninger. Vi opfordrer til, at alle deltagere skabe nogle ordentlige rammer for deltagelsen i forløbet fx

  • sid i et rum alene,
  • tal ikke med andre om, hvad de andre deltagere fortæller,
  • lad vær med at invitere venner eller familie med, som ikke er inviteret.

Deltagerne har ikke tavshedspligt omkring de oplysninger, de får. Vi har ingen mulighed for at tjekke eller forhindre at enkelte ikke overholder gruppens regler. 

Deltagelse i forløbet foregår online via Clickmeeting. Deltagelse via Clickmeeting er på eget ansvar. Du kan læse om Clickmeetings håndtering af persondata her.

Læs om Hjernesagens privatlivs- og cookiepolitik her.

Nedenfor kan du tilmelde dig webinarforløbet:

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)
Er du medlem af Hjernesagen?(Påkrævet)
Opbevaring af dine personoplysninger(Påkrævet)
Vi bruger dit navn, adresse og medlemsnummer til at identificere dig i vores medlemssystem. Vi gemmer dit telefonnummer og e-mail, så vi kan kontakte dig i forbindelse med webinarforløbet. Din e-mail registreres desuden i Clickmeetingssystemet, som vi anvender til at afholde webinarforløbet, så vi kan sende dig en invitation samt trække statistik efter webinarierne. Vi sletter senest dine oplysninger 3 måneder efter sidste webinar.