Fra november 2025 åbner Afasifællesskabet, som er et samarbejde mellem Hjernesagen og Syddansk Universitet (SDU), et nyt online fællesskab for voksne pårørende til personer med afasi.
Gruppen er for dig, der er partner, voksent barn eller på anden måde tæt på en person med afasi, og som ønsker at dele erfaringer og møde andre i samme situation.
Projektet er støttet af TrygFonden og gennemføres i samarbejde med Syddansk Universitet (SDU). Som en del af projektet gennemføres der en løbende evaluering, som skal give viden om, hvordan et online fællesskab bedst kan støtte pårørende til personer med afasi.
Fællesskabet skaber et trygt og uformelt rum for samvær, netværk og erfaringsudveksling. Vi fokuserer på at støtte hinanden gennem oplevelser, udfordringer og glæder, der følger med at være pårørende.
Alle voksne pårørende er velkomne – uanset om du er partner, voksent barn eller har en anden nær relation til en person med afasi.
Udfyld formularen nederst. Når du har tilmeldt dig, modtager du en mail med information og et Zoom-link til mødet.
Tilmeldning