AfasiSang på Dagcentret Christianehøj i Søborg
Hjernesagen starter et nyt hold med AfasiSang i Søborg, hvor vi mødes hver tirsdag kl. 10 på Dagscentret Christianehøj, Christianehøj 193-195, 2860 Søborg for at synge.
Der er opstart tirsdag den 21. januar 2025 – men man kan også melde sig til efter denne dato.
Musikpædagog Laura Stenbæksgaard leder sangholdet. Tilbuddet er gratis for alle. Der er ingen krav om erfaring med at synge i kor eller andre musikalske kundskaber – det handler udelukkende om at mødes med hinanden, have det sjovt og glædes over musikken.
Vi arbejder fortsat med at skabe lignende tilbud andre steder i landet.