Temadag om afasi 3. marts

Få viden om afasi på Hjernesagens temadag 3. marts 2016 i Odense.
Senest opdateret: 23. februar kl. 11:56

Alle kan møde en person med afasi – både som privatperson og som fagperson. Men hvad er afasi, og hvordan kommunikerer man med en person med afasi?

Ordet afasi er græsk og betyder nedsat evne til at anvende sproget. Blodprop i hjernen og hjerneblødning er de mest almindelige årsager til afasi. Afasi findes i alle sværhedsgrader fra lette vanskeligheder med at finde ord til meget svære vanskeligheder, hvor kommunikation kan forekomme umulig uden særlige metoder.

På temadagen vil vi sætte fokus på afasiens væsen, hvad afasien betyder for personen selv og de pårørende, ligesom deltagerne vil blive introduceret til samtalestøttemetoden – SCA, der er et redskab til systematisk kommunikation mellem den afasiramte person og samtalepartneren.

Læs programmet her.

Tilmeldingsblanket