Pårørendekursus

Hjernesagens weekendkursus den 14. -15. januar 2017 er for dig, der er pårørende til et menneske med en hjerneskade.
Senest opdateret: 04. oktober kl. 01:06

Har din ægtefælle, forælder, gode ven, søster, bror eller dit barn en hjerneskade? Så er Hjernesagens kursus den 14.-15. januar 2017 måske noget for dig.

På kurset får du undervisning i hjernens funktioner, og hvad der sker, når den skades. Vi ser dokumentarfilmen "Dem vi var" og taler om de svære følelser, man skal forholde sig til, når man er pårørende til en person med en hjerneskade. 

Derudover får du mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne og udveksle erfaringer med andre i samme situation som dig.

Oplægsholderne er Hjernesagens neuropsykolog Line Kirstine Hauptmann og Hjernesagens rådgiver på social- og sundhedsområdet Maja Klamer Løhr.

Kurset starter lørdag den 14. januar kl. 10.00, og vi slutter af med frokost kl. 13.00 om søndagen.

Se programmet her 

Se praktiske oplysninger her

Sted: Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle

Pris: 600 kr. for medlemmer af Hjernesagen. 1.200 kr. for andre. 

Tilmelding kan ske ved enten at udfylde og returnere tilmeldingsskemaet, som du finder her, eller ved at sende en mail til admin@hjernesagen.dk med følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer, mailadresse, medlemsnummer og evt. ønsker til fx speciel kost (diæt, vegetar eller andet).