Få en rundtur i din forunderlige hjerne med hjerneforsker Troels Kjær

Kom til et underholdende foredrag om vores vigtigste organ, mød Hjernesagen og oplev Handicaporganisationernes Hus. Det er den 11. maj 2015. Tilmelding senest den 20. april.
Senest opdateret: 09. februar kl. 01:17

Hvad foregår der i hjernen? Hvordan træner man den, så den holder sig frisk hele livet?

Det er et par af de spørgsmål, man kan få svar på ved et arrangement den 11. maj i Handicaporganisationernes hus i Taastrup. Det bliver en aften, hvor hjerneforsker, forfatter og foredragsholder Troels Wesenberg Kjær holder et inspirerende og underholdende foredrag om menneskets vigtigste organ: Den forunderlige hjerne.

Mød Hjernesagen

Der er mulighed for en rundvisning i ”verdens mest tilgængelige kontorhus” og lejlighed til at møde de tre foreninger, der står bag arrangementet: Hjernesagen, Parkinsonforeningen og Dansk Epilepsiforening.

Bliv KNIVSKARP

Troels Wesenberg Kjær er hjerneforsker og overlæge ved neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus. Han er desuden forfatter til bogen ”KNIVSKARP – fra normal til genial – træn din hjerne på 6 uger”, som du kan købe i Hjernesagens netbutik.

Meld dig til arrangementet - print tilmeldingen ud og mail den til admin@hjernesagen.dk eller send den med post.

BEMÆRK: Begrænset antal pladser.

Bestil sandwic og øl/vand til arrangementet - kræver tilmelding.