Kend symptomerne og ring 1-1-2

Hjernesagens symptomkampagne. Kend de vigtigste symptomer på blodprop og blødning i hjernen og ring 1-1-2 med det samme. Det redder liv og gør risikoen for alvorlige handicap mindre.
Senest opdateret: 04. juli kl. 09:40

Jo kortere tid, der går, før den ramte kommer i behandling, jo bedre. Det kan koste livet eller give voldsomme handicap, hvis man fx ser tiden an eller sover på det.

Kernen i Hjernesagens symptomkampagne er, at du bør kende de tre væsentligste, akutte symptomer på en blødning eller blodprop i hjernen og reagere straks ved at ringe 1-1-2.

Kend symptomerne

Hænger den ene mundvig pludseligt, er det pludselig svært at tale, eller føles det ene ben eller arm lammet? 


Symptomerne kan komme fra det ene sekund til det andet, og de kan være symptomer på en blødning eller en blodprop i hjernen – også, selv om de måske går over igen kort efter. Det er livsvigtigt at reagere med det samme og ringe 1-1-2.

Læs mere

Symptomer på blodprop og blødning i hjernen

Kampagnefolder