Krav om øget indsats: Hjernesygdomme fylder for lidt i behandlingssystemet

Pressemeddelelse: Flere dør af hjernesygdomme, viser en ny international undersøgelse. Alligevel fylder de meget lidt i behandlingssystemet. ”Vi mangler viden, og vi forebygger for lidt”, siger Hanne Christensen, overlæge på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Hjernesagen kræver mere forskning og fokus på hjernens sygdomme.
Senest opdateret: 16. april kl. 11:22

Blodprop og blødning i hjernen er en af de hyppigste dødsårsager i den vestlige verden, også i Danmark. Og overlever man en apopleksi, som det også kaldes, er det ofte til en tilværelse med alvorlige handicap. Derfor giver undersøgelsen anledning til at kræve en forstærket indsats over for hjernens sygdomme, mener Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen på baggrund af den verdensomspændende undersøgelse, offentliggjort i lægetidsskriftet The Lancet.

”Vi bør forske lige så intensivt i hjernens sygdomme, som vi har gjort og gør i fx hjertesygdomme. Det giver resultater og kan betale sig. Dels menneskeligt, fordi vi sparer en masse mennesker for svære forløb, dels samfundsøkonomisk pga lavere udgifter til fx førtidspension, indlæggelser og pleje”, siger hun.

Stor og voksende byrde

Færre dør i dag af hjertesygdomme, mens vores udsigt til at dø af en hjernesygdom er steget, viser undersøgelsen. En af årsagerne er, at vi bliver ældre, siger Hanne Christensen, der udover at være neurolog også er formand for Dansk Selskab for Apopleksi.

”Tallene bekræfter det, vi godt vidste: Hjernesygdomme er en stor og voksende byrde”, siger hun.

Apopleksi slår ganske vist lidt færre ihjel end tidligere. Det skyldes formentlig bedre pleje, mener Hanne Christensen.

”I dag har vi indført apopleksiafsnit på mange hospitaler. Før endte blodprop- og hjerneblødningspatienter på forskellige afdelinger uden nødvendigvis at få den specialiserede behandling og genoptræning, de har brug for”, siger hun.

Dør ikke, men bliver heller ikke raske

Det lille fald i dødeligheden på 2,1 % glæder sundhedsminister Nick Hækkerup (S), og før jul sagde han til Berlingske Tidende, at danskernes lyst til at leve sundere afspejler sig i statistikkerne.

”Det glæder også Hjernesagen, men vi håber, sundhedsministeren husker, at overlever man en blodprop eller en blødning i hjernen, bliver man ikke rask som efter mange andre sygdomme. Man må ofte indstille sig på et liv med handicap som talebesvær, halvsidig lammelse, synshandicap og problemer med hukommelse og overblik. Det er et helt andet liv end før. Og netop det giver så meget mere grund til at forske intenst i hjernens sygdomme”, mener Lise Beha Erichsen, Hjernesagens direktør.

Brug for bedre forebyggelse, behandling og rehabilitering

Det er neurolog Hanne Christensen enig i: ”Hjernesygdomme fylder meget lidt i behandlingssystemet i forhold til, hvor meget de fylder hos patienterne. Vi skal forebygge bedre, og vi skal blive bedre til den akutte behandling. Genoptræning og rehabilitering har vi også brug for mere viden om, lige som vi skal forske dybere i, hvordan vi individualiserer behandlingen”, siger hun.